Tætte afgørelser i CSI1*

09-03-2018 12:22

Camilla Tiefensee Schrøder

Det lykkedes britiske Louise Saywell at vinde CSI1*-klasserne både i dag og i går, men der var hård konkurrence på tiden, og der var danskere med i toppen begge dage

Copyright Ridehesten.com
Louise Saywell på Sultanah

 

Det har handlet om de helt små marginaler de sidste to dage i CSI1* Big Tour springning, men begge dage har det været Louise Saywell, der løb af med sejren på Sultanah e. Quintus/Voltaire (opdr. Old Lodge).

I dagens I.S.T. SCANDINAVIA Big Tour 140 cm CSI1* vandt hun efter en fejlfri runde i tiden 58,62. Tyske Sven Fehnl kom dog lige efter på andenpladsen med sin tid 58,79. Han red på Quinto 64 e. Quidam's Rubin/Ahorn, som er ejet af Ib Berger og opdrættet af Jopie Kappert. Tredjepladsen var dansk og gik til Camilla Mortensen på Handybeat e. Heartbeat/Diamant de Semilly (opdr. Carsten Carstensen). Hun red i tiden 59,93 sekunder.

 

 

Torsdag vandt Louise Saywell RIDEHESTEN.COM Big Tour 135 cm CSI1*, og her fik hun kamp til stregen af danske Rasmus Krebs Manniche på Gammelbys Heartboy e. Heartbeat/Corlando (opdr. Lis og Adolf Sørensen). Han var kun fire tiendedele sekund fra at matche hendes tid i omspringningen, 27,30 sekunder.


CSI1*-klasserne startede med en lille tur 125 cm onsdag, og her kom Dannebrog til tops, da Karina Leichle vandt på hoppen Conny P e. Carson Ask/Gipsy d'Ask (opdr. Stutteri Elmelund).
Der er mere small tour på programmet i aften med klassen MCH Small Tour 130 cm CSI1*.
 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner