28-årig investerer i rideklub

25-07-2009 12:16

Grethe Næsby

Roager Rideklub i Ribe har fået ny ejer, nemlig den blot 28-årige uddannede landmand Peter Kjer Petersen, der betragter rideklubben som en investering
Copyright Ridehesten.com
Eleverne på Roager Rideklub kan snart hilse på klubbens nye 28-årige ejer. (Modelfoto: Ridehesten.com).

De mange børn og voksne, der har deres hest hos Roager Rideklub, er muligvis ikke stødt på stedets nye ejer. Han hedder Peter Kjer Petersen, er 28 år og er uddannet landmand. Han har valgt at investere i rideskolen, fordi han mener, det er en god investering, og fordi han altid har været glad for dyr. – Jeg kunne lide stedet fra første gang, jeg så det. Rideklubben har en god beliggenhed, og så er det en udfordring at prøve at drive sådan et sted, fortæller han til JyskeVestkysten. Med i bagagen har Peter Kjer Petersen en del erfaring med landbrug. I 2005 overtog han sine forældres kvæggård, men da han ikke havde økonomisk mulighed for at udvide produktionen, valgte han at sælge den. Nu er pengene blandt andet investeret i rideklubben. Søndag den 9. august er der åbent hus for interesserede, der her kan tilmelde sig den nye sæson. Kilde: JyskeVestkysten

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner