Britt Carlsen
Ridesporten ved OL er helt specielt, fordi det er to individer, som skal smelte sammen til en enhed. I optakten til Rio har FEI kørt kampagnen #TwoHearts for at forklare det helt ekstraordinære ved vores sport. Og i ridesporten er aldersspredningen også stor fx i dressur, hvor yngste rytter er 18-årige Giovana Prada Pass fra Brasilien og 62-årige Julie Brougham fra New Zealand.
200 heste og ryttere er på vej med kurs mod Brasilien. 43 nationer er repræsenteret i ridesportens tre discipliner: military, dressur og springning. Danmark er repræsenteret i dressur med fire ryttere: Anna Kasprzak, Cathrine Dufour, Agnete Kirk Thinggaard og Anders Dahl. Det internationale rideforbund, FEI har nu offentliggjort listerne over de deltagende ryttere og heste, den ses her.
Der er helt strenge reklameregler til OL, hvilket bl.a. betyder, at sponsor- og opdrætternavne, som dedanske stutterier Atterupgaard og Gørklintgaard, som er repræsenteret med hhv. tre og en hest ved disse lege, ikke vil fremgå af start- og resultatlisterne.