Maja Golles
Military er ridesportens svar på triatlon og består af de tre ridediscipliner: dressur, springning på bane samt terrænspringning. Dressur og springning på bane afholdes på ridecenteret på Engvejen mens terrænspringningen foregår på Langagergård ved Langå. Stævnet starter lørdag med hesteeftersyn, dressur, springning på bane og banepåvisning. Dagen afsluttes med en fest for ryttere, hjælpere og officials. Søndag morgen forsætter konkurrencerne i terrænet med udholdenhedsprøve inden vinderne kåres ved den afsluttende præmieoverrækkelse. I skrivende stund er der mere end 65 tilmeldte ekvipager fordelt på stævnets 5 klasser (CNC 70-90-100 og CNCP 70-90). Her i blandt finder man både "lokalestjerner" og udenbys gæster. Der er gratis entré ved arrangementet og alle er velkomne hele lørdag på Bjerringbro Ridecenter, Engvejen 3 i Bjerringbro og søndag på Langagergård, Langagervej ved Langå. Gudenådalens Rideklub har mere end 40 års historie bag sig og tæller i dag mere end 200 medlemmer. Rideklubben holder til på Bjerringbro Ridecenter, Engvejen 3. Ridecenteret råder over 3 udendørs ridebaner, 2 ridehuse, en række folde samt tilhørende staldfaciliteter. Læs mere via linket eller kig forbi ridecenteret.