15 hingste indsynet i Tørring

23-10-2023 16:10
Avl

For første gang blev udelukkende dressurhingste indsynet til Dansk Varmblods 35-dages test på Tørring Ridecenter, hvor hingstene mødte i god form og højt humør, og alle 15 blev indsynet

Nyheden fortsætter efter annoncen

Da avlsledelsen i år har besluttet at vente med den første vurdering af de 3-årige springhingste, fordi man vurderer, at det endnu er for tidligt for hingstene at vise deres springevner med rytter, så vil de godkendte 3-års hingste fra kåringen i foråret først blive vurderet igen i forbindelse med hingstekåringen i marts 2024.

Således var det udelukkende dressurhingste, der blev indsynet til Dansk Varmblods 35-dages prøve på Tørring Ridecenter, og alligevel tegnede der sig et billede af en blandet flok. Der blev indsynet to 5-års, der er godkendt til afprøvning, en 3-års og en 4-års, der ikke tidligere er fremstillet i Dansk Varmblod, samt 11 hingste på tre år med godkendelse til afprøvning opnået enten ved hingstekåringen i Herning i marts måned eller ved sygekåringen på Vilhelmsborg i april.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Nogle af hingstene har gået 1-dags prøve i Herning for at kunne udløse deres avlsgodkendelse for 2023, mens andre ikke før har gået prøve eller har været i avlen i Tyskland. I feltet af hingste til afprøvning er der fire præmiehingste fra Dansk Varmblods Hingstekåring, nemlig For Royalty, Straight Horse Leonardo, Solution Unik og Stay Cool.

Det er træningsleder, berider Torben Frandsen, der sammen med berider Mette Risager rider hingstene frem til den afsluttende prøve, og så er berider Allan Grøn testrytter ved midtvejsterminen den 9. november og igen på den afsluttende dag den 26. november.

De indsynede hingste er Søbakkehus First Mover, Atterupgaards Bernachi, Bueno SL, For Royalty, Globall, Jagger, Straight Horse Leonardo, Solution Unik, Stay Cool, Sénégal De Fontaine, Viva Vegas, Gørklintgårds Million, Midt-West Evolution, V - Power og One To Remember.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner