13 fejlfrie inden afgørelsen i Rio

19-08-2016 16:54

Britt Carlsen

OL

Det lykkedes for 13 af verdens bedste springryttere at ride fejlfrit i den indledende springning af to runder i kampen om de individuelle medaljer - blandt dem den regerende mester samt den regerende VM- og EM-titelindehaver

Copyright Ridehesten.com
Kan han gøre det, kan han blive tredobbelt mester? Hollands Jeroen Dubbeldam og Zenith er fejlfrie i OL finalen.

Spændingen er i høj grad bevaret i kampen om de individuelle medaljer i springning ved OL i Rio. Det er i dag sidste konkurrencedag på det Olympiske ridestadion, og der er en herlig stemning på lægterne. 

Det er verdens absolut bedste ryttere, som tørner sammen i den afgørende hovedspringning om halvanden time. Blandt de 13 ryttere befinder sig hollands Jeroen Dubbeldam/Zenith der er regerende VM- og EM-vinder, Steve Guerdat/Nino des Buissonnets, der er regerende OL-guldvinder fra London, Eric Lamaze og Fine Lady, guldvinder fra Hongkong samt ikke mindst svenske Peder Fredricson og All In der fortsat ser ud til at have tingene helt under kontrol. Verdensranglistens nr. et Christian Ahlmann er fejlfri og det samme er den øjeblikket førende rytter i Global Champions Tour Edwina Top-Alexander og Lintea Teguila. 

Holdguldvinderne fra Frankrig havde tre ryttere i finalen, men det er kun lykkes for europamesteren fra Herning, Roger Yves Bost og Sydney Une Prince at ride fejlfrit. OL guldvinderen for hold fra London, Nick Skelton holder de engelske farver højt med Big Star.
Meredith Michaels-Beerbaum er ude af konkurrencen efter Fibronacci gik af et galopspring for tidlig på det første spring. Parret landede midt i den store oxer, og Meredith var tæt på at blive slynget ud over hovedet på skimlen, men hun holdt sig i sadlen, men parret var tydeligt rystet på næste forhindring, og Meredith valgte at udgå.

Det bliver udelukkende ryttere med 0, 1 eller 4 fejl, som får adgang til anden runde, og blandt dem er favoritten McLain Ward fra USA som fik et nedslag på Azur. 

Se listen HER.

Copyright Ridehesten.com
Han har en speciel stil, den nybagte guldvinder for hold franske Roger Yves Bost, men det er effektivt, og han er den eneste franskmand som klarede banen fejlfrit.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner