10. plads til Laura i EM-finalen

16-08-2015 11:08

Lørdag skulle den individuelle children-finale springes ved EM for ungryttere, juniorer og children i Wiener Neustadt i Østrig, og tre danske ekvipager var finaleklar, heriblandt danske blev Laura Baaring Kjærgaard

Copyright Ridehesten.com
Laura Baaring Kjærgaard og Baileys-BH.

Lørdag skulle den individuelle children-finale springes ved EM for ungryttere, juniorer og children i Wiener Neustadt i Østrig, og tre danske ekvipager var finaleklar. 31 ekvipager var til start, og bedste dansker blev Laura Baaring Kjærgaard på en 10. plads, mens Anna Victoria Weilsby blev nr. 27 og Mathilde Aborg nr.28.
Danskerne havde startnumrene 2, 3 og 4. Første dansker i 1. finalerunde var Mathilde Aborg på Contina, der havde seks fejl med videre fra de tre første EM-runder. Det var dog ikke ekvipagens bedste dag, og det blev til 12 fejl på den 130 cm høje bane. Bedre gik det for Anna Victoria Weilsby og Cliff Young, der havde 5 fejl med, da det blev til 5 fejl i første runde. Sidste danske finalist – ligeledes med 5 fejl - var Laura Baaring Kjærgaard og Baileys BH, og de slap fejlfrit gennem banen. 

I anden runde blev det til 4 fejl til Mathilde, 8 fejl til Anna Victoria og endnu en nulrunde til Laura. Med samlet 22 fejl ved EM sluttede Mathilde på en 28. plads, Anna Victoria kom lige før på en 27. plads med samlet 18 fejl, og Laura på 10. pladsen med 5 fejl. 

De individuelle EM-finaler for juniorer og ungryttere afgøres søndag. Ingen danskere er til start i ungrytternes finale, mens Emil Hallundbæk er kvalificeret til juniorfinalen. 

European Jumping Championships YR J Ch 2015 

Resultater  

/DRF.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner