10 GP-ryttere fra USA skal ride i Europa

23-04-2013 17:32

Signe Wiese

10 af USA's bedste Grand Prix-ryttere er blevet tildelt legater, der gør det muligt for dem at træne og konkurrere i Europa som forberedelse til WEG i 2014 - tre af de amerikanske topryttere medbringer danske heste 

Copyright Ridehesten.com
Tino Konyot og DV-hingsten Calecto V er blandt de amerikanske ekvipager, der får mulighed for at træne og konkurrere i Europa i løbet af 2013.

Det amerikanske rideforbund (USEF) har meddelt, at 10 dressurekvipager er blevet tildelt legater, så de kan træne og konkurrere i Europa i 2013, som forberedelse til World Equestrian Games 2014, der afholdes i Normandiet.

Legaterne er tildelt efter en vurdering af ekvipagernes internationale konkurrenceerfaring, samt ekvipagens formodede mulighed for at kunne bidrage til, at det amerikanske hold kan hjembringe medaljer ved næste års WEG.

De følgende 10 ekvipager er blevet tildelt legater:

David Blake på Melanie Pai’s Ikaros, en 13 årige DV-vallak e.Akinos / Fernando (opdr. Anne B. Nielsen)
Heather Blitz på Paragon, en 10-årige DV-vallak e. Blue Hors Don Schufro/Loran (opdr. Oak Hill Ranch)
Tina Konyot på Calecto V, en 15-årige DV-hingst e. e. Come Back II / Rastell (opdr. Inge Toft)
Jan Ebeling på Rafalca, en 16-årige Oldenburgerhoppe
Shelly Francis på Doktor, en 10-årige Oldenburgervallak
Adrienne Lyle på Wizard, en 14-årige Oldenburgervallak
Steffen Peters på Legolas, en 11-årige westfalervallak 
Kathleen Raine på Breanna, en 13-årige hannoveranerhoppe
Guenter Seidel på Coral Reef Wylea, en 13-årige westfalerhoppe
Lisa Wilcox på Pikko Del Cerro, en 10-årige hannoveranerhingst

Kilde: Eurodressage

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner