1. placering i hus til Beezie og Vanilla

18-11-2011 10:43

Signe Wiese

Amerikanske Beezie Madden har kun haft sin DV-hoppe Vanilla i få dage, men det er allerede blevet til ekvipagens 1. internationale placering
Copyright Ridehesten.com
Vanilla - her med Tina Lund i sadlen - er i gang med at hente placeringer hjem sammen med sin nye rytter, Beezie Madden. (Foto: Ridehesten.com)

For præcis en uge siden kunne vi her på Ridehesten.com rapportere at den amerikanske topspringrytter Beezie Madden havde været på hesteindkøb hos Tina Lund, hvor hun har erhvervet sig DV-hoppen Vanilla e. Nabab de Reve. Beezie og Vanilla har åbenbart hurtigt fået deres samarbejde til at fungere, for allerede i går red ekvipagen deres første placering hjem ved det 5-stjernede stævne Stuttgart German Masters. Placeringen - en 14. plads - blev hentet hjem i en 145 cm-klasse, der blev vundet af belgiske Philippe Le Jeune på Querlybet Hero STX. De danske ryttere Lone Jørgensen, Lisbet Seierskilde og Thomas Velin, deltager også i stævnet i Stuttgart, mem har endnu ikke været til start. Mere info om stævnet via link til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner