Holdsølv og otte individuelle medaljer

28-09-2013 19:36

NM i Paradressur: Lørdag eftermiddag blev det til ni danske medaljer ved NM i paradressur hos Sportsrideklubben Vallensbæk. Landsholdet red en flot sølvmedalje i hus, mens det blev til to individuelle guldmedaljer, tre af sølv og tre af bronze til danskerne. Søndag gælder det de individuelle medaljer i kür

Copyright Ridehesten.com
Caroline Cecilie Nielsen og Leon.

Fredag blev første del af holdmesterskabet redet ved NM i paradressur, og lørdag skulle holdmedaljerne og de første individuelle medaljer så placeres efter de individuelle programmer. Holdmedaljerne blev afgjort ved sammenlægning af resultaterne fra team-programmet og det individuelle program, mens de individuelle medaljer kun blev afgjort i det individuelle program. Danmark lå nr. 2 efter teamprogrammet, og det lykkedes at holde fast i sølvet gennem det individuelle program. Holdguldet gik til Norge, mens Sverige fik bronze, og Finland blev nr. 4. Det danske landshold bestod af Liselotte Scharff Rosenhart (Grad I), Tobias Thorning (Grad III), Camilla D. F. Christensen (Grad IV) og Marie Buine (Grad IV).

Otte individuelle danske medaljer 
Grad III-rytterne var de første til ride det individuelle program lørdag, og her blev der lagt godt ud for Danmark, da Tobias Thorning Jørgensen og Sorteper red den første danske medalje hjem – nemlig nordisk sølv.

Næste sæt medaljer, der skulle fordeles, var Grad II-rytternes, og her red Caroline Cecilie Nielsen og Leon sig helt til tops, da de lod sig kåre som nordiske mestre. Anni Meijer kunne også hænge en medalje om halsen, da hun og Zion sikrede sig bronzen.

Det blev også til to danske medaljer i Grad I-rytternes mesterskab, hvor Stinna Tange Kaastrup og Steffi Graf fik sølv, mens Liselotte Scharff Rosenhart og Priors Lady Rawage fik bronze.

Da Grad IV-rytterne indtog banen, blev der gjort rent bord, idet danskerne satte sig på alle tre medaljer plus placeringerne frem til 6. pladsen. Line Kongensgaard og Laponio sikrede sig det nordiske guld, mens Pernille Ravnsbæk og Sinclaire Af Hvarre fik sølv, og Camilla D. F. Christensen og Østergårdes Delight fik bronze.

Nordiske medaljer på spil 
Der er mulighed for at opleve paradressur i verdensklasse, når der dystes om nordiske medaljer hos Sportsrideklubben Vallensbæk i weekenden. Holdmedaljerne blev afgjort ved sammenlægning af team-programmet og det individuelle program, mens der uddeles individuelle medaljer i det individuelle program og i küren. I modsætning til øvrige mesterskaber sammenlægges grad IA og IB, så der rides individuelle mesterskaber i fire grader ved NM.

Læse mere om medaljefordelinger i nyheden hos DRF

Resultaterne af klasserne ses på DRF Live HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner