Dansk dressurtræner bag kinesisk holdsølv

15-11-2010 08:22
Søndag eftermiddag dansk tid vandt fire kinesiske ryttere sølv i dressurridning for hold i Asian Games 2010, kun få promille fra guldvinderen.
Copyright Ridehesten.com
Birgitte Byrialsen (Foto: Ridehesten.com).

Tre af de fire ryttere er fra Kinas førende dressurhold fra Guangdong-provinsen, ledet af Birgitte Byrialsen. Birigtte Byrialsen har siden 2004 været træner for heste og ryttere på dressurholdet i Guangdong-provinsen. Efter udtagelsen, som er foretaget over 4 konkurrencer sidste år og i år, blev landsholdet sammensat af 3 af Byrialsens ryttere og en rytter fra Xinjiang-provinsen. Ved de individuelle konkurrencer i morgen deltager kun Byrialsens 3 ryttere fra Guangdong, idet det er de 3 bedste ryttere ved konkurrencen i dag, der får lov til at ride individuelt. Landsholdet fra Kina lå, med 65,593 %, kun få promille efter guldvinderne fra Korea, der vandt med 65,759%. Der er 3 discipliner i ridesport i Asian Games: Dressur, Spring og Military, og hver disciplin rides både som hold og individuelt. Den individuelle konkurrence finder sted 15. til 17.11. Konkurrencen afholdes 70 km fra Guangzhou, som er værtsby for Asian Games 2010. Mere end 13000 sportsfolk fra hele Asien deltager i Asian Games Birigtte Byrialsen fra Stald Siersbæklund har tidligere opnået nationale og internationale resultater på bl.a. hingstene Come Back II og Consul, herunder ved CDI*** Soskut i Ungarn i 2004, hvor hun besatte 1. og 2. pladsen i Grand Prix. Resultaterne ses her vi linket til højre.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner