1. afd. L/M Danmarks Cup

31-03-2012 11:49
Fredag løb første afdeling af L/M Danmarks Cup af stablen hos Fredericia Rideklub
Copyright Ridehesten.com
Lene Jespersen og Gilbert Ask. (Arkivfoto: Ridehesten.com)

Denne weekend står i springningens tegn i Fredericia Rideklub, som denne weekend afvikler første afdeling af årets L/M Danmarks Cup, og første del blev afviklet i går i fire forskellige klasser. Første afdeling af LB2** blev vundet af Cecilie Kjer Andersen på Konstantin's Evita e. Arcus 22/Literat med 0 fejl i tiden 50,71 sek. Første afdeling af LA2** blev vundet af Thalia Skovgård Jensen på Chateur Cornett e. Cornetto med 0 fejl i tiden 63,60 sek. Første afdeling af MB2** blev vundet af Svend Buch Juul på Gammelgårds Lukas e. Mosegårdens Dilight/Aga-Khan med 0 fejl i tiden 60,77 sek. Dagens højeste klasse, første afdeling af MA2**, blev vundet af Lene Jespersen på Gilbert Ask e. Gipsy D'Ask/Lagano med 4 fejl i tiden 67,94 sek. Ud over en hel del andre spændende klasser bød dagen også på NVC 2. kvalifikation, LA2**, som blev vundet af Simon Yde på Unidin e. Odermus R/Burggraaf med 0 fejl i omspringningen i tiden 27,35 sek. Konkurrencerne fortsætter i dag og søndag, og man kan se flere resultater samt følge stævnet via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner