World Cup-sejr til Daniel Deusser

31-12-2013 14:53

Det blev tyske Daniel Deusser, der vandt gårsdagens World Cup-kvalifikation ved det international stævne i Mechelen, Belgien

Copyright Ridehesten.com
Daniel Deusser og Cornet d'Amour - her ved EM i Herning.

I går var sidste dag ved det store traditionsrige stævne i belgiske Mechelen, der fylder dagene mellem jul og nytår med ridning i verdensklasse.

Dagens klimaks var uden tvivl afviklingen af den sjette World Cup-kvalifikation i springning. Kun fire ekvipager var fejlfri gennem første runde og kun de tre af disse kom gennem omspringningen.

Med nul fejl i tiden 35,66 sek. kunne tyske Daniel Deusser på Cornet d’Amour lade sig hylde som klassens vinder. På andenpladsen kom svenske Jens Fredricson på Lunatic med nul fejl i tiden 36,45 sek., mens tredjepladsen gik til spanske Pilar Lucrecia Cordon på Nuage Bleu efter en fejlfri runde i tiden 37,94 sek.

Efter sjette kvalifikation er stillingen i World Cuppen således, at den fortsat føres af engelske Scott Brash, mens andenpladsen indtages af schweiziske Steve Guerdat og australske Edwina Tops-Alexander ligger på tredjepladsen.

Se mere her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner