Dansk hest i dobbelt GP-sejr i USA

20-09-2010 12:57
Ved CDI-W Saugerties i USA var der i weekenden danske heste på de første placeringer i både Grand Prix og Grand Prix Kür

Den danske LU-registrerede vallak Juli Sherif (eks. Juli Sherif af Albæk, opdr. Henning Ebdrup, Støvring) e. May Sherif / Aleksander vandt med amerikanske Sharon McCusker Grand Prix med 64,04% og Grand Prix Kür med 69,15% ved CDI-W Saugerties i USA i weekenden. Andenpladsen i Grand Prix gik til amerikanske Susanne Dutta og hendes skimlede hoppe Manette DC e. Master / Frühling med 63,87%Manette er opdrættet af Lena von Lüttichau og er ligeledes LU-registreret. Den unge amerikanske dressurrytter Jocelyn Wiese opnåede i Grand Prix Special en tredjeplads med sin skimlede DV-vallak Lamborghini e. Michellino / Cannon Row xx opdrættet af Svend Ove Jensen, Grenå.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner