Thomas Bach Jensen
Nu er også dressurrytteren Isabell Werth under dopingmistanke, skriver det tyske ridesportsmagasin St. Georg på deres internetside. I en dopingprøve fra Isabell Werths unge hest Whisper ved det internationale dressurstævne i Wiesbaden er der fundet rester af det forbudte virkemiddel Fluphenazin. Derfor har det internationale rideforbund FEI midlertidigt suspenderet den tyske rytter fra stævnestarter. Virkemidlet er et Psychopharmakon, der i humanmedicin blandt andet anvendes i behandling af skizofreni og hallucinationer. - Det er en katastrofe for hestesporten, udtaler formanden for det tyske rideforbund Breido Graf zu Rantzau, der fortsat vil kæmpe kampen i Tyskland for en fair ridesport. I dag torsdag kommer sagen for en høring med FEI, der så vil tage videre stilling til, om foreløbige suspendering skal opretholdes. For halvandet år siden blev det vedtaget, at en øjeblikkelig suspendering skal finde sted efter en positiv A-prøve. Isabell Werth, der selv er jurist, anmoder nu om at få B-prøven åbnet. Kilde. St. Georg.
Læs alt om stævnet i Wiesbaden i julinummeret af magasinet Ridehesten.