Werth kvalificeret til World Cup

07-12-2019 14:13

Dressurdronningen Isabell Werth er kvalificeret med Emilio til World Cup finalerne i Las Vegas til April. Emilio skal med som backup til Weihegold OLD

Copyright Ridehesten.com
Isabell Werth og Emilio. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den tredobbelte World Cup vinder Isabell Werth har netop vundet World Cup Grand Prix i Stuttgart sammen med den 13-årige Emilio. Når ekvipagen i morgen rider deres kür, betyder det, at de er kvalificeret til finalerne i Las Vegas til April.

Som Werth også gjorde til finalerne i 2019, kvalificerer hun Emilio som backup til Weihegold OLD, som hun har vundet World Cup finalerne med de sidste tre år i træk.

I dagens Grand Prix blev Isabell Werth og Emilio af dommerne belønnet med 78,957 procent, og i morgen rider ekvipagen på banen i kür.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Verdensranglisten nummer 1 var i går også på banen i CDI4*Grand Prix med den 11-årige Quintus e. Quaterback/Florestan. Vallakken har haft en længere pause grundet en skade, så det var international debut for ekvipagen. Med en score på 71,370 procent vandt Isabell Werth og Quintus.

Se alle resultaterne HER

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner