Charlotte Kusk Berwald
Ganske tæt på Miami finder man Wellington. Ser man satellitbilleder fra området på Google Maps kan man ikke undgå at bemærke de mange lyse firkantede klatter, der ligger side om side. Hver eneste klat er en ridebane i det tætbebyggede område, hvor man kan skridte varm hen til den lokale stævneplads. Vejene har hesteklingende navne såsom Drafthorse Lane og Clydesdale Avenue.
Et vanvittigt vidunderligt sted
Vi har taget en snak med den dansk/amerikanske dressurrytter, Charlotte Jorst, der til hverdag er bosiddende i Reno, Nevada. I år har hun sendt fem af sine heste til Florida for at kunne deltage i årets største hestebegivenhed i Florida. Denne hestefestival er en fast del af årets kalender og starter i januar og løber helt til april. Der rides både spring og dressur. Hver eneste lørdag aften afvikles der en 160 cm-springning "under the lights", som det populært kaldes når lyset tændes over den store bane, og her kan publikum sidde og nyde synet af nogle af verdens allerbedste springryttere mens der nydes en køling drink eller to. Man skal næsten have været der, for virkelig at kunne fatte hvor vanvittigt dette sted er - navnligt set med danske øjne.
– Der er ingen tvivl om, at det er et community, fortæller Charlotte Jorst til Ridehesten og fortsætter: – Wellington er absolut vidunderligt. Mine heste kommer på græs hver eneste dag og det føles lidt som at deltage i en hestefest, der på det nærmeste fortsætter i det uendelige. Det er lidt ligesom at være til hingstekåring i Herning, bare meget større og i flere måneder!
En hel anden verden
– Nu kender jeg efterhånden rytmen her, men første år var det meget overvældende. Det første år havde jeg mine heste stående på stævnepladsen. Der var der ingen fold, så jeg gik med dem hver eneste dag og lod dem græsse. Min tanke var at ride stævnerne "back to back" og så var der jo ingen grund til at betale for bokse på en farm, for at de skulle stå der en enkelt dag for så at blive transporteret tilbage til stævnepladsen. Nu er mit program ikke så strengt, så hestene kan få lov også bare at være heste og nyde livet i Florida, fortæller Jorst. Hun har valgt at have base hos endnu en danskamerikaner, i form af Lars Petersen der også har boet fast i USA gennem mange år og er blevet amerikansk statsborger.
– Mange steder vil ejerne af farmen gerne have at man køber en pakkeløsning hos dem med opstaldning, pasning og træning. Det er det gode ved Lars. Sådan nogle forventninger har han slet ikke! I stedet kan jeg få lov at melde til og fra, så jeg kan gøre det, der passer bedst for mig og hestene. Jeg er i Wellington for at få mere erfaring. Det er vidunderligt at kunne ride stævne uge efter ude et sted hvor man ikke hele tiden skal lære et nyt setup at kende. I stedet kan hestene og jeg bare fokusere på at forbedre os og have det sjovt, fortæller Charlotte Jorst. Det hele går dog ikke kun op i træning og stævner. Der er hele tiden fester og hele tiden nye muligheder for at være social og lære nye mennesker at kende. Samt få snakket med dem man kender, men ikke ser så tit som man kunne drømme om.
Enhver hesteelskers drøm
Lad os vende tilbage til de hvide klatter på kortet. De mange hestegårde, der til sammen danner Wellington. Nogle steder tilbydes der opstaldning hvor man kan leje en boks for sæsonen og andre er private steder, hvor der bor familier og trænere, der holder til fast i Wellington eller blot har deres eget sted hvor de kan have deres heste stående i vintersæsonen. For den nette sum af 10.000 dollars kan man leje en boks for en sæson. Derudover kommer der udgifter til transport til Florida, indskud til stævnerne, træning, undervisning og så skal rytteren jo også have et sted at bo. Alt i alt, er det ikke et sted hvor enhver har mulighed for at være med. Til gengæld er det gratis at komme og kigge på, her tages der ikke entré.
