Rene Erichsen
Ved distriktsstævnet på Mors i Kristi himmelfartsdagene afholdtes det uofficielle DM for beriderelever. Jeppe Houmann Petersen vandt dressurkonkurrencen med West Point, efterfulgt af Alexandra Hoeck og Lazolo Høm, som tog 2. pladsen, og med sidste års vinder, Stine Skov og Fresco N på tredjepladsen. Det ualmindeligt fine vejr med højt solskin dannede rammen om en spændende afslutning. Læs meget mere om stævnet på Morsø i næste nummer af Ridehesten, som inden længe dumper ind ad din brevsprække. Du kan også finde bladet i rideudstyrbutikkerne.