Vores juniorer fører i Valencia

20-07-2016 21:41

Unge dressurryttere kæmper i disse dage om holdmedaljerne ved europamesterskaberne i spanske Oliva Nova ved Valencia, hvor det danske juniorhold ligger i spidsen efter første dag

Efter første halvdel af klassen, der afvikles over to dage, har det danske juniorhold lagt sig i spidsen, da begge danske ryttere i dag red til omkring 70%. Caroline T. Elsner red en flot tur på Alskenz Firfod e. Zardin Firfod/ Zalmiak Firfod (opdr. Stutteri Firfod) og opnåede 70,027%, mens Karoline Rohmann med Noosa Melody e. Blue Hors Don Romantic/ Schwadroneur (opdr. Else Rohmann) opnåede 69,703%.

Hos ungrytterne red Caroline Aarosin til 69,553% på Day Dream e. Royal Diamond/ Midt-West Ibi-Light (opdr. Lone Bøegh Henriksen), mens Marie Skov Olesen og Brizard e. Blue Hors Romanov/ Dunhill H (opdr. Ulla og Kurt Olesen) opnåede 64,632%, og ungrytterholdet ligger foreløbigt nr. 6 inden sidste halvdel af klassen i morgen.

Kun en enkelt dansk childrenrytter er til start, og det er Camilla Olesen Sørensen, som i dag opnåede 69,367% og sluttede på en individuel sjetteplads med Don Sherif e. Blue Hors Don Schufro/ May Sherif (opdr. Mette Sørensen).

Se alle resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner