VM i kørsel med pony og vogn

17-08-2009 10:15

Grethe Næsby

Forhindringskørslen søndag i Greven, Tyskland, lavede ikke meget om på de danske kuskes placering
Copyright Ridehesten.com
Peter Koux bedste placerede danske kusk ved VM i kørsel med pony og vogn som nummer 6. (Foto: Privat/Jørgen Konge).

Ved VM i kørsel tog Peter Koux i går en enkelt bold og fik lidt fejl på tiden, i alt 6,11 strafpoint, og fik en 8. plads, samlet blev det til en 6. plads. Kristina Klindt tog 2 bolde og fik 0,89 strafpoint på tiden i alt 6,89 strafpoint, og hun sluttede samlet på 15. pladsen. Henrik Sloth tog 2 bolde og kørte under idealtiden, i alt 6 strafpoint, og han sluttede på en samlet 8. plads. Lars Dau tog 5 bolde og kørte også under idealtiden, han fik i alt 15 strafpoint og sluttede på en 13. plads. Der var ikke mange 1- og 2-spand, der kørte dobbelte nulrunder, det gjorde til gengæld 4-spandene. Der skal held til for at kunne begå sig blandt verdens bedste, uanset sportsgren. Og heldig var Rupert Ganhör fra Østrig. Han ramte en bold i port 11, som kom op på kanten flyttede sig lidt, for så nogle sekunder efter at rulle ned på plads, så den var klar til næste kusk. Verdensmester i 1-spand pony blev Melanie Becker fra Holland. 2-spand pony Daniel Schneiders fra Tyskland og 4-spand Tobias Bücker, også fra Tyskland.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner