VM for ungavlere til Danmark

19-10-2022 18:15

Annika Knudsen Lorentsen

Avl

I 2024 kan de danske ungavlere fra Dansk Varmblod se frem til at deltage ved VM på hjemmebane, for det er nemlig besluttet af mesterskabet skal afholdes på dansk grund

Copyright Ridehesten.com
Inge Madsen (tv.) sammen med Sophie Louise Asp Laursen. De er begge engagerede i Ung i Dansk Varmblod. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

På deres Facebook side offentliggør Ung i Dansk Varmblod, at VM for ungavlere kommer til Danmark når det afholdes i 2024. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

De skriver følgende:

"Det er med stor stolthed, at vi kan afsløre, at VM for ungavlere 2024 afholdes i Danmark i samarbejde med Stutteri Ask. I sidste uge deltog Inge i WBFSH generalforsamling i Dresden, hvor hun som Præsident for International Young Breeders kunne afsløre, at VM for ungavlere endnu engang kommer til Danmark. Vi har før været vært for VM tilbage i 2005 på Vilhelmsborg, men denne gang er det de underskønne rammer på Stutteri Ask, som byder unge talenter fra hele verden velkommen i juli 2024. Har man lyst til at være en del af denne begivenhed på den ene eller anden måde, er man hjerteligt velkommen til at kontakte Inge på noerrelund@post.tele.dk."

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner