Vinderne af Ecco Cup Finalen 2012

02-12-2012 20:58
I eftermiddag blev vinderne af Ecco Cup Finale 2012 fundet efter finaleridtene i kür på Middelfart Ridecenter

Hos Juniorerne lå det meget tæt i toppen, hvor blot et par decimaler adskilte de to førstplacerede. Sejren i det samlede regnskab gik til Pernille Teidor Olesen med hesten Dino, der opnåede 144,728 point mod 144,539 point til Mille Warncke Larsen med sølvmedaljehoppen Langkjærgaard's Donna Fetti. Også 3. og 4. pladsen lå pointmæssigt meget tæt. Det blev Caroline B. Schmidt, der Donna Charian opnåede 139,136 og en 3. plads. Hos ungrytterne tog den regerende europamester, Cathrine Dufour, sig sikkert af sejren igennem et nyt partnerskab med hoppen Atterupgaards Orthilia med sammenlagt 150,517 point. Nr. 2 blev endnu et dansk stortalent, nemlig Nanna Skodborg Merrald, der red JJ Defender til en samlet sum af 146,035 foran Louise Zinglersen og Cadillac med 136,188. Nanna Skodborg Merrald var igen at finde på resultatlisten hos U25-rytterne, hvor hun med Millibar suveræn sikrede sig sejren med 146,571 point foran Sofie Jeppesen, som med Hedebo's First As opnåede 136,354. Med 130,005 red Maria Kjærgaard sig ind på tredjepladsen på Victor Langholt.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner