Vilhelmsborgs sprudler af Eliteskue

29-08-2015 11:33

Dansk Varmblods Eliteskue er nu i fuld gang. Det betyder, at der på Vilhelmsborg er et gevaldigt leben med dressurheste, springheste, føl og hopper

Copyright Ridehesten.com
Der er fra morgenstunden mødt rigtig mange tilskuere op til Dansk Varmblods eliteskue for at følge bedømmelsen af føllene.

Mens der er dressur på gårdspladsen og springning på den store udendørs springbane, så bobler opvisningshallen på Vilhelmsborg af avlerstemning.

Der er her i formiddag fyldt godt op på de blå stole i opvisningshallen, hvor landets bedste dressur- og springbetonede hingste- og hoppeføl dyster om titlerne som årets bedste. Mange af disse fremragende føl kan i aften erhverves på Elitefølauktionen.

Som noget nyt har Dansk Varmblods disciplinansvarlige for hhv dresur og springning: Bjarne Nielsen og Johnny Hansen givet en offentlig karakteristik af føllene, mens de har været til bedømmelse inde i hallen. De har forklaret, hvad det er dommerne bemærker hos føllene, og hvordan føllets fremtidige potentiale som ridehest kan blive spottet i en tidlig alder. 

Sideløbende med Eliteskuet er der elite- og landsstævne. Følg stævnet HER.

Se alt om Eliteskuet HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner