Vilhelmsborg samler kræfterne om fremtiden

24-04-2026 10:03

Den 22. april mødtes de tre bestyrelser bag Vilhelmsborg til en fælles visionsdag, hvor kursen blev lagt for udviklingen frem mod 2030. Her var fokus på at finde en fælles retning for fremtiden, for at styrke Vilhelmsborg som nationalt kraftcenter

Copyright Ridehesten.com
Den 22. april mødtes de tre bestyrelser bag Vilhelmsborg til en fælles visionsdag. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

De tre bestyrelser bag Vilhelmsborg, Foreningen Vilhelmsborg, Driftsaktieselskabet Vilhelmsborg og Vilhelmsborgs Venner, har på en fælles visionsdag den 22. april 2026 lagt kursen for udviklingen frem mod 2030 med en fælles retning for fremtiden. 

Med et stærkt fælles fundament bestående af tydelige prioriteringer, klar rollefordeling og en samlet fortælling skal Vilhelmsborg styrkes som nationalt kraftcenter for hestesport, enestående kulturarv og levende fællesskaber, samtidig med, at nye brugergrupper og lokalsamfundet i højere grad inviteres indenfor. 

En fælles vision: Vilhelmsborg for alle – heste, hunde og mennesker
Bestyrelserne samledes om arbejdstitlen "Vilhelmsborg for alle – heste, hunde og mennesker" og blev enige om fem strategiske indsatsområder frem mod 2030:

  • Vedligehold og udvikling af kulturarv og faciliteter
  • Bæredygtig drift og sund økonomi
  • Flere aktiviteter og levende fællesskaber 
  • Fundraising, ekstern finansiering og partnerskaber
  • Kommunikation og branding

Vilhelmsborg fastholder og styrker sin position som Danmarks Nationale Hestesportscenter med fokus på bredden. Der skal være plads til både fokus på danske avlsforbund, stævner og breddeaktiviteter og naturligvis til de mange brugere og frivillige, der skaber liv på stedet. 

Vi har med visionsdagen fået en fælles ramme for de høje ambitioner, der skal bære Vilhelmsborg de kommende år, siger direktør Jørn Jensen på vegne af de tre bestyrelser. 

Copyright Ridehesten.com
Direktør Jørn Jensen. Foto: Ridehesten.com/ Jørgen Bak Rasmussen

Nye brugere og stærkere fællesskaber
Visionen skal samtidig åbne Vilhelmsborg endnu mere for ikke bare heste, men også hunde og lokalsamfundet. Dansk Kennel Klub er allerede fast aktør, og hundeaktiviteter vil fylde mere fremover. Samtidig spiller Kustos Fri Fagskole en central rolle i at bringe børn og unge tættere på natur, dyr og fællesskab. 

Målet er klart: Vilhelmsborg skal være et sted, man både har lyst til at besøge – og vende tilbage til. 

Og så skal Vilhelmsborg indgå som en naturlig del af lokalsamfundets og århusianernes mødested for aktiviteter, f.eks. løbeevent, koncerter, skoler og daginstitutioners besøg. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Kulturarv og udvikling i balance
De historiske bygninger og omgivelser er en central del af Vilhelmsborgs identitet. De skal bevares med respekt for stedets sjæl og samtidig udvikles, så de imødekommer fremtidens behov hos brugere, gæster og samarbejdspartnere. 

Arbejdet bygger blandt andet på input fra brugere og interessenter indsamlet ved brugerdagen den 28. februar tidligere i år, og hvor ét af hovedspørgsmålene var: Hvad skal Vilhelmsborg være, og for hvem?

Copyright Ridehesten.com
De historiske bygninger og kulturarven skal bevares. Foto: Ridehesten.com/ Jørgen Bak Rasmussen

Klare roller styrke samarbejdet
Bestyrelsernes visionsdag markerede derfor også en vigtig afklaring af rollefordelingen:

  • Foreningen Vilhelmsborg fastlægger retning, da overordnede rammer og økonomi
  • Driftsaktieselskabet Vilhelmsborg varetager den daglige drift og aktiviteter
  • Vilhelmsborgs Venner arbejder med idégenerering, fundraising og partnerskaber 

Den tydelige struktur skaber et stærkere samarbejde, hvor hver bestyrelse bidrager målrettet, understøttet af fælles medlemmer, der sikrer sammenhæng og fremdrift. 

En fælles fortælling skal bidrage til at løfte Vilhelmsborg
Bestyrelserne har samtidig taget hul på arbejdet med en fælles fortælling og en samlet helhedsplan. Målet er at tydeliggøre, hvorfor Vilhelmsborg er et unikt sted i Danmark – og dermed styrke grundlaget for fremtidig fundraising og partnerskaber. 

Copyright Ridehesten.com
Hovedbygningen og området på Vilhelmsborg. Foto: Ridehesten.com

Næste skridt
Arbejdet fortsætter nu med at indarbejde visionen i en konkret helhedsplan med både initiativer og finansiering. Første milepæl er en fondsansøgning i efteråret 2026. 

Nu skal visionen omsættes til handling, siger Jørn Jensen på vegne af de tre bestyrelser og fortsætter:

Vi følger udviklingen tæt og sikrer, at ambitionerne bliver realiseret. 

Spørgsmål skal rettes til direktør på Vilhelmsborg Jørn Jensen, telefon 24272814. 

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner