Annika Knudsen Lorentsen
Fra den 14.-17. oktober slår Blue Hors dørene op til årets championatsfinaler i Pavo og Dansk Ride Forbunds championater for ungheste i både dressur og springning.
Her mødes de bedste 4-, 5- og 6-årige springheste, samt de bedste 4-, 5-, 6- og 7-årige dressurheste fra sommerens kvalifikationer i den prestigefyldte finale og der er med garanti interessant sport på programmet.
Kom og hep på de unge heste
COVID-19 har efterhånden sluppet sit hårde tag i Danmark og derfor ser det ud til, at det lykkes at holde et brag af en finale, som et lille plaster på såret efter aflysningen af sidste års finale.
Arrangementet bliver nemlig åbent for publikum, som kan være med til at gøre stemningen ved stævnet endnu bedre. Mens der er fri entré både torsdag og fredag, så kræver det en billet at få adgang lørdag og søndag, hvor de endelige finaler afgøres.
Hvis man vil være sikker på at få en siddeplads, kan man købe sin billet allerede nu, lige HER. Hvis man hellere vil vente, er det også muligt at købe billetter i døren, men her er der ikke fast siddeplads inkluderet.
Få et overblik over programmet
Der bliver som nævnt, både afholdt championatsfinaler i springning og dressur hos Blue Hors, som har sørget for et spændende interessant over fire dage. Er man interesseret i begge discipliner kan man forvente fuldt program fra torsdag morgen til søndag aften, mens man også kan nøjes med at komme på de tidspunkter, hvor den ene eller anden disciplin er i gang. Den foreløbige tidsplan er følgende:
Ridehesten vil selvfølgelig også være tilstede under arrangementet, hvor vi vil sørge for at bringe alverdens nyheder fra finalerne og alt det omkring.