Vikinger og heste ved Moesgård

26-07-2009 11:13

Grethe Næsby

I denne weekend afholdes Moesgård Vikingetræf ved Århus, hvor omkring 400 vikinger fra hele verden og 60 heste er samlet

Folk ankommer fra hele verden, såvel Texas som Australien, for at deltage i årets vikingetræf ved Moesgård. Både i går og i dag er der opvisning med kampe og hesteopvisning kl. 12.00 og kl. 15.00, så det kan stadig nås! I vikingetræffet deltager både børn og voksne, som er klædt som vores angrebslystne forfædre, drikker mjød, kæmper og rider på islandske heste. Det er noget af en oplevelse at se vikingerne leve og kæmpe, næsten som de gjorde for 1000 år siden. Vikingetræffet på Moesgård Strand besøges af omkring 20.000 nysgerrige tilskuere. Der er gratis adgang, og bus nr. 19 kører fra Århus direkte til stranden. Læs mere via linket i højre side.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner