Hesten skal have styrke og balance for at galopere. Hesten skal i galoppen kunne bære sit hovedet og sin hals selv, uden at hænge i tøjlen og søge støtten der. Når hesten kan lave anspring til galop fra trav uden problemer på cirkelvolten, at den begynder at have bæring i galoppen, så er det vigtigt at komme ud på langsiden for at kontrollere ligeudretningen. Målet er, at hesten, når den er stærk nok, kan galopere lige ud.

Hesten går på to spor
Man ser ofte heste, som går på to spor - det vil sige, at den oftest skubber bagparten ind i volten. Det gør hesten fordi den ikke vil gå ind og tage bæring, det vil sige vægt på bagbenene. Det skyldes oftest at hesten ikke er stærk nok, men det kan også være en rytterfejl, som giver sig udslag i, at hesten går på to spor. Hvis hesten i selve indøvelsen af galoppen på cirkelvolten er blevet vænnet til, at rytteren bruger sin indvendige spore og schenkel meget, kan det medføre, at hesten fra starten får lært at gå på to spor. I stedet for blot at være stillet og bøjet som voltesporet i galoppen, som er det rigtige, så er hesten nærmest blevet rundet i stedet for.

For at ligeudrette hesten, når den skubber bagparten ind i volten, kan man med fordel ride versadelignende i galoppen. Versadelignende betyder, at man støtter op på den udvendige tøjle og giver lidt efter på den indvendige. På den måde får man skubbet hestens bagpart ud på hovslaget ligesom var man i gang med en sidebevægelse.

Afvekslende arbejde
Ellers er målet, at hesten skal gå lige frem til begge tøjle. Dog er det en fordel at have en lille smule stilning til indvendig side i begyndelsen af hestens uddannelse. Først når hesten når M-niveau skal man kunne forlange, at de er fuldstændig ligeudrettet. Men man må hele vejen i hestens uddannelsesforløb rette hesten, hvis den går på to spor. Afvekslende galoparbejde er også medvirkende til, at galoparbejdet ikke bliver for kedeligt.
Og hvad er så afvekslende arbejde?
Når man arbejder hesten på cirkelvolten i galop, kan man lave mange forskellige former for afveksling. Rid mange trav/galop overgange, og forsøg at lave anspring på et bestemt punkt på cirkelvolten. Man kan også lave volten større eller mindre bl.a. ved brug af vægthjælp. Ønsker man at gøre cirkelvolten mindre, ligger man lidt mere vægt til indvendig side, dvs. træder lidt mere ned i indvendig stigbøjle, samtidig med kan ma lede hesten ind i cirkelvolten, ved at føre den indvendige hånd og tøjle lidt ind i retning mod cirkelvoltens midte. Modsat kan man gøre cirkelvolten større, ved at træde lidt mere i udvendig stigbøjle og føre udvendige hånd og tøjle ud, for derved at lede hesten ud i volten.
Når hesten er blevet fortrolig med arbejdet på cirkelvolten, og man kan begynde at galopere på langsiden, ride skråt igennem m.m. - så er mulighederne mange for at lave et afvekslende galopprogram. 
Et afvekslende galopprogram kan også betyde, at man på f.eks. højre volte springer an til venstregalop fra trav, efter man er kommet gennem hjørnet.
Så galoperer man ad langsiden til det næste hjørne, hvor man igen tager hesten ned i trav, får den i ro og balance på kortsiden for så igen at springe an til udvendig side. Dette er en god øvelse både for hest og rytter. Rytteren lærer at forberede anspringet bedre, og hesten lærer, at den skal vente på og lytte efter rytterens signaler. Men hele tiden gælder det, at hvis hesten bliver for ivrig, eller  begynder at hænge på tøjlen eller måske gå i stå - så skal man tilbage til det oprindelige arbejde på cirkelvolten. Så hesten igen lærer at galopere for en let hjælp, med kontakt til begge tøjler.

Anspring fra skridt
Når man kommer så langt i uddannelsen af hesten, at den begynder at have styrke til at kunne springe an i galop fra skridt eller parade, skal man være klar over, at det kræver meget styrke af hestens bagben at løfte både hest og rytter op i luften ved anspringet. Hesten skal nemlig ikke kun springe fremad i anspringet, men også op i luften.
Det første man skal være opmærksom på ed anspring fra skridt er, at man meget let kommer til at ødelægge skridten. Anspring skal derfor i starten ske fra en mere løs og usamlet skridt.
Måske slår hesten fra i anspringet ( slår med hovedet eller går over biddet). Det kan hesten rent faktisk også gøre, ved anspring fra trav. Det kan skyldes, at rytteren ikke sidder helt i balance med hesten, og dermed forstyrrer dens egen balance. Det kan også skyldes at rytteren bruger for kraftig hjælp i anspringet, og dermed overfalder hesten. Det er ubehageligt for hesten, og rent faktisk også for rytteren. Hvis hesten slår fra i anspringet kan det også være et tegn på, at den endnu ikke er stærk nok til at tage vægt på bagparten.
Det er ikke vigtigt, at en yngre eller utrænet hest liver på plads fortil i anspringet. Hvis den har behov for at løfte hovedet op for at holde balancen, og have plads til at bruge sine bagben, så skal den have mulighed for dette. Den rytter, som absolut vil have hovedet ned på sin hest - enten ved brug af et tvangsmiddel (glidetøjle, indspændinger eller lignende) eller ved gennem sin ridning at tvinge hovedet ned på hesten, han har misforstået hestens reaktion. Tvinges hesten til at holde hovedet nede, førend den har styrken til det, vil den som en reaktion føre sine bagben bagud og ikke ind under sig, som det er meningen. 
Rytteren skal i stedet for koncentrere sig om, at få hesten til at reagere hurtigt og rigtigt på en let hjælp til anspring. Og ikke tænke så meget på hestens placering af hovedet. Det kommer gradvist på plads, når hesten får styrken til at udføre øvelsen.

Lad hesten slappe af
Det er vigtigt både at kunne korte og øge galopspringene. Man må aldrig korte hestens tempo og galopanspring så meget, at den begynder at tænke baglæns (det vil sige, ikke gå frem af sig selv). I alle gangarter og i alle tempi skal hest og rytter tænke fremad. Husk at det ikke er sådan, at hesten kun har tre gear i galop (fri-, middel- og samlet galop), der skal rides i alle tempi mellem det mest samlede (det korsteste) og det frieste (stor, fremgribende galop). Når man rider en friere galop, skal man huske på, at det ikke er tempoet, der øges, men galopspringenes længde. Heste skal blive ved med at galopere op ad bakke, det vil sige bruge sine bagben, ved at føre dem ind under sig og tage vægt. Begynder hesten at gå på næsen, skal man begynde at korte galoppen gennem en halvparade, så man får bæring/samling igen.
Hele ridebanen bør bruges, når man arbejder med hesten. Der er ingen regler som siger, at øgninger kun kan forekomme på langsiden og diagonaler og afkortninger kun på kortsiden. Det er forkert, hvis hesten af sig selv f.eks. begynder at øge, når der rides på bestemte steder på ridebanen. Hesten skal hele tiden vente på signalet fra rytteren - så har hesten det godt, og så har rytteren det også godt.