Verdensetteren beviste igen sit værd i Grand Prix

12-03-2022 18:14

Annika Knudsen Lorentsen

Det blev desværre ikke til en dansk topplacering på trods af en fremragende fejlfri runde leveret af Lars N. Pedersen og avlshingsten Bøgegaarden Gladiola. Til gengæld kunne publikum se verdensetteren, svenske Peder Fredricson ride sejren i hus efter en formidabel omspringning

Copyright Ridehesten.com
Peder Fredricson med H&M Crusader Ice. Foto: Ridehesten.com/Rikke Hald Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

40 ekvipager mødtes i dag i den 150 cm-høje Grand Prix, hvor de ti bedste efter hovedrunden skulle ride om sejren i omspringningen. I alt var der 12 ekvipager der red fejlfrit i hovedrunden, og det betød også, at to af disse ikke fik plads i omspringningen. 

En af de to var desværre danske Lars N. Pedersen, som ellers leverede en fremragende fejlfri runde i sadlen på den velspringende avlshingst Bøgegaarden Gladiola e. Bøgegaarden Grafs Stakkato/ Bøgegaardens Apollo (opdr. Stine og Jørgen Schmidt). Den danske ekvipage endte på en flot 12. plads. 

Copyright Ridehesten.com
Lars N. Pedersen med Bøgegaarden Gladiola. Foto: Ridehesten.com/Rikke Hald Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Sejren gik derimod til en anden fremragende ekvipage, nemlig verdens nummer 1. Her var det svenske Peder Fredricson der med H&M Crusader Ice e. Cabachon/ Corland red den hurtigste tid, og dermed kunne han lade sig hylde foran publikum i Jyske Bank Boxen. 

Copyright Ridehesten.com
Casper Cassøe i gang med at interviewe top-3. Foto: Ridehesten.com/Rikke Hald Jensen

Andenpladsen blev tysk, for her var det Philip Rüping med Casallco e. Casall/ Contender som ligeledes red fejlfrit i omspringningen. Det samme gjorde nr. 3, som var endnu en svenske ekvipage. Her var det en publikumsfavorit, som ofte er til start i Danmark, nemlig Rolf-Göran Bengtsson med Zucchero e. VDL Zirocco Blue/ Caretino 2. 

Copyright Ridehesten.com
Peder Fredricson med H&M Crusader Ice vandt en flot trailer. Foto: Ridehesten.com/Rikke Hald Jensen

I alt var der syv af ekvipagerne der red fejlfrit i omspringningen, men det var altså Peder Fredricsons tid på 33,61 sekunder, som ingen af de andre kunne hamle op med i dag. Og dermed satte han igen en streg under, at han er verdens bedste rytter på nuværende tidspunkt.

Copyright Ridehesten.com
Peder Fredricson med H&M Crusader Ice. Foto: Ridehesten.com/Rikke Hald Jensen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner