Verdens nr. 1 vandt i Frankfurt

17-12-2012 12:48
I søndagens Grosser Preis von Hessen i Frankfurt var det verdens nr. 1, Christian Ahlmann, der tog sig af sejren
Copyright Ridehesten.com
Christian Ahlmann.

Tyske Christian Ahlmann ligger lige nu nr. 1 på FEI's verdensrangliste foran schweizeren Steve Guerdat efterfulgt at tyske Marcus Ehning. Ahlmann slog igår til igen ved at vinde Grand Prixen (155 cm) i Frankfurt. Sejren red han i hus på den 10-årige westfalerhoppe Lorena e. Larenco /Romeo med den hurtigste tid i omspringningen, og faktisk også i hovedspringningen. Verdens nr. 1 blandt avlshingste i springning, Baloubet du Rouet, gjorde også en særdeles stærk figur i denne klasse. Hans søn, den populære hollandske hingst VDL Bubalu mf. Nimmerdor, blev nr. 2 med hollandske Jur Vrieling i sadlen. Placeret som nr. 3 var australieren Amy Graham med holstenerhingsten Bella Baloubet e. Baloubet du Rouet / Landadel, mens schweiziske Clarissa Crotta blev nr. 5 med West Side V Meerputhoeve e. Baloubet du Rouet / Apollonius.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen