Vellykket kvalifikation i DRF Championat for springhestene

13-06-2022 14:41

Annika Knudsen Lorentsen

I går blev det anden kvalifikation i Pavo og Dansk Ride Forbunds championater for springheste afholdt hos Billund Sportsrideklub, og der blev givet flere flotte karakterer i de tre årgange

Copyright Ridehesten.com
Adam Sparlund Olesen med Solbakken's Fun Forever. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

I går var både de 4-, 5- og 6-årige springheste i aktion ved Pavo og Dansk Ride Forbunds championat for ungheste, og der blev uddelt mange flotte karakterer til de unge heste. 

I 4-års klassen var der 28 ekvipager til start, og bedst af dem var Sashia Astrup Jensen med Coco Chanel e. Come Il Faut/ Sandro Boy (opdr. Finn Hansen), som opnåede hele 8,8 i karakter. 

Sashia Astrup Jensen red ligeledes den næstbedst placerede hest. Her var det Senator e. Der Senaat 111/ Quite Please (opdr. Jeannette Vangsøe Sunesen) som opnåede 8,4. 

Martin Neergaard indtog tredjepladsen i sadlen på Chacman e. Chacoon Blue/ Cashman (opdr. Jens Meyer), som opnåede 8,3 i karakter. 

Solbakken's Fun Forever bedst for 5-års
I 5-års klassen var der 20 ekvipager til start og bedst blev Adam Sparlund Olesen i sadlen på Solbakken's Fun Forever e. Favorit Ask/ Cannavaros (opdr. Solbakkegaard ApS), som opnåede 8,3. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Andenpladsen blev Emilie Mosegaard Christiansen med Hesselhøj Captain Morgan e. Casallco/ Crelido (opdr. Anders Uve Sjøbeck Hoeck), som opnåede 8,2. 

Tredjepladsen blev delt mellem Caroline Knudsen med Volstrups Ztarboy e. Zirocco Blue/ Colman (opdr. Pia Holländer og Henning Jensen) og Maria Bjørnkjær Asferg med Egelunds Babette e. Balou/ Cajus (opdr. Line Thomey), som begge opnåede 8,1. 

8,6 til bedste 6-års
Hos 6-års hestene var der blot 9 ekvipager til start, og her blev det Rikke Haastrup Kristensen der red Quinten van Hippo-Lux e. Elvis Ter Putte/ Candaletto til sejr. Sammen opnåede de 8,6. 

Andenpladsen blev Emilie Mosegaard Christiansen med Syvhøjegårds Footloose e. Balou/ Royal Z II (opdr. Niels Osterland), som opnåede 8,5. 

Tredjepladsen blev igen del. Denne gang mellem Adam Sparlund Olesen med Abba e. Bøgegårdens Apollo/ Luganer (opdr. Lykkegaard 159 ApS) og Sashia Astrup Jensen med Casia Z e. Cascadello I/ Crown Z (opdr. H.C. Toft). Begge ekvipager opnåede 8,4. 

Resultater fra stævnet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner