Vellykket Følauktion Nord i Randers

27-09-2009 11:04
Avl
Der lyder god tilfredshed fra arrangørerne af Dansk Varmblods regionale følauktion, der lørdag aften fandt sted Randers
Copyright Ridehesten.com
Foto: Privat.

Omkring 500 mennesker var mødt til Følauktion Nord i rideklubben SPIR i Randers, hvor den flot pyntede hal dannede rammen om en hyggelig aften med buffet og rigtig god stemning. Der var bydelyst i salen både på dressur- og springbetonede føl og således blev 70% af føllene reelt solgt under auktionarius Finn Campen. Gennemsnitsprisen lyder på 20.258 og dyresten føl kom til at koste 40.000, mens billigste gik for 10.000 kr. - Den gode salgsprocent skyldes i høj opdrætterne, der har forstået at sælge, når buddene er der, siger arrangør Ulrik Kristensen. Hoppeføllet Sandrina e. Sandro Hit/De Niro, opdrættet af Birte B. Kristensen og Lars Petersen i Randers blev solgt for 40.000. To føl gik for 35.000 kr. og det drejer sig om hingsteføllet K2 Trampolin e. Tailormade Temptation/Linaro fra Marianne Kirk Thomsen i Skive og hingsteføllet Euro Star af hollandske blodlinjer. Dette føl, der er opdrættet af Monique Stremler i Vemp, er efter den nyslåede verdensmester for 6-årige dressurheste Westpoint med Negro som morfar. Dyreste springføl blev solgt for 33.000 kr. Det er hingsteføllet Lauco e. Lambrusco Ask/Casino fra Else Larsen i Tørring.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner