Velbesøgt åbent hus på Katrinelund

30-04-2016 19:23

Annette Boe Østergaard

Selvom foråret lader vente på sig, nåede solen alligevel til solskinsøen Mors, da Katrinelund i dag holdte åbent hus og hingstefremvisning

En enkelt byge da den  første hingst kom på banen var hvad det blev til, og derefter kunne de mange fremmødte nyde hingstefremvisningen i solskin. En veloplagt Casper Cassøe præsenterede hingste og afkom, suppleret af Ib Kirk med kyndige kommentarer. Hele 13 avlshingste blev fremvist samt adskillige føl og rideheste.


Vi startede ud med velspringede Complete e. Coupe de Coeur, og så fulgte hingstene i en lind strøm derefter. Stedets berider Cabrina Geip og Martin Korsbæk havde en travl dag i sadlen på dressurhingstene, mens Søren Stær, Jakob Struck og Bjarne Mark fremviste springhingstene.
Dagens humoristiske indslag var da Ib præsenterede Hesselhøj Donkey Boy . Ind rullede en trailer på banen, og ud kom i Ib med et æsel og forsøgte at fremvise den som hingst til alles morskab. Derefter kom så den rigtige Donkey Boy på banen fremvist af Cabrina Geip efterfulgt af 3 charmerende og  velgående føl. Sjovt var det også at gense nu 22-årige Grim St. Clair fra Familien Velin, der efter et par år i Frankrig er tilbage i Danmark og stadig er frisk på opgaven over springene. Traditionen tro sluttede stedets konge nu 20-årige Crelido showet af med super springning, inden der var grillpøser til alle.

 

 

Videoer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner