Velankommet til EM i Rotterdam

15-08-2011 14:40
Rotterdam er vært for det 25. FEI Europamesterskab i dressur fra den 17. – 21. august 2011. Efter en succesfuld træningslejr hos landstræner Rudolf Zeilinger er de danske ryttere og heste nu ankommet til stævnepladsen i Rotterdam
Copyright Ridehesten.com
Sune Hansen, Lisbet Seierskilde og Anne van Olst ved årets DM på Broholm. De tre medaljetagere udgør det danske EM-hold sammen med Nathalie zu Sayn-Wittgenstein (Foto: Ridehesten.com).

Det danske dressurlandshold, der består af Sune Hansen, Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, Lisbet Seierskilde og Anne Van Olst, har været i træningslejr op til EM hos landstræner Rudolf Zeilinger i Tyskland for at få finpudset formen inden det går løs i Rotterdam. ”Det har været en super træningslejr hos Rudolf Zeilinger, og alle rytterne har meldt ud at træningen har været helt optimal, I morgen tirsdag den 16. august er der vet-check mellem klokken 15.00 -18.00, og klokken 19.00 er der Chef d’Equipe møde, og hestene er i topform”, fortæller holdleder Kimi Nielsen. Exquis Clearwater og Digby ankom til Rotterdam i går sidst på dagen, mens Blue Hors Romanov og Jonstrupgaardens Raneur først er ankommet til Rotterdam her til middag. Det skyldes at både Sune Hansen og Lisbet Seierskilde valgte at blive hos landstræner Rudolf Zeilinger en dag mere og dermed få en ekstra træningssession. Kilde: DRF.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner