Van der Vleuten i World Cup-sejr

22-12-2013 10:33

I går blev femte afdeling af Longines FEI World Cup i springning afviklet i Olympia, London, og det blev med hollandsk sejr

Copyright Ridehesten.com
Maikel Van der Vleuten og VDL Group Sapphire B ved EM i Herning.

Spændingen var på sit højeste i Olympia i går, da femte afdeling af Longines FEI World Cup i springning blev afviklet og de tre bedste ekvipager efter omspringningen sluttede indenfor en margin på 0,12 sek.

Vinder af klassen blev hollandske Maikel Van der Vleuten på VDL Group Sapphire B efter en fejlfri omspringning i tiden 37,07 sek. i den 160 cm høje klasse. I tiden 37,12 sek. og en fejlfri omspringning sluttede belgiske Francois Jr. Mathy på andenpladsen på Polinske des Isles, mens engelske Daniel Neilson på Varo M kom ind på tredjepladsen med nul fejl i omspringningen i tiden 37,19 sek.

Efter femte afdeling ser den samlede stilling i World Cuppen sådan ud, at den pt. føres af engelske Scott Brash efterfulgt af schweiziske Steve Guerdat på andenpladsen og vinderen af femte afdeling, hollandske Maikel Van der Vleuten på tredjepladsen.

Senere lørdag blev der sprunget endnu en 160 cm klassen, hvor tyske Marco Kutscher var hurtigst gennem en fejlfri omspringning i tiden 32,02 sek. på Cash. På andenpladsen kom engelske Michael Whitaker på Amai med nul fejl i omspringningen i tiden 33,76 sek., mens tredjepladsen gik til Harrie Smolders på Emerald efter en fejlfri omspringning i tiden 34,42 sek.

Se flere resultater her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner