Væk med græsvommen

08-09-2014 07:45

Har hesten udviklet sig fra foldhest til flodhest hen over sommeren, så er det på tide at få den tilbage i form

Copyright Ridehesten.com
Foto: shutterstock

Overvægtige heste er efterhånden så almindeligt et syn, at for mange kilo på sidebenene nærmest er blevet normen. Men en overvægtig hest er lige så fejlernæret som en undervægtig, så er hesten rigeligt rund, bør det tages alvorligt.

Konsekvenserne kan nemlig være alvorlige, lige fra dårligere kondition, hvor det ved svær overvægt også bliver sværere for hesten overhovedet at motionere, ændringer i hele termoreguleringen (hvordan hesten kontrollerer sin kropstemperatur) til udvikling af fedtsvulster, som kan forårsage kolik, og EMS (Equine Metabolic Syndrome), der bl.a. kan føre til forfangenhed og insulinresistens.

I teorien er vægtstyring ganske simpel: Spis mindre, træn mere og kiloene vil rasle af.

I praksis kan det forekomme mere kompliceret, og derfor har magasinet Ridehesten undersøgt vægttab for heste nærmere.

Læs meget mere i magasinet Ridehestens septembernummer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner