Thomas Bach Jensen
Igen i år 2017 vil udtagelsen ske med udgangspunkt i en bruttotrup, der deltager i en enkelt iagttagelse og med frasortering undervejs inden den endelige udtagelse. Bruttotruppen skabes på baggrund af championaterne i de to avlsforbund i Danmark, der er medlem af WBFSH, ved Dansk Ride Forbunds Championat samt ved en ekstra udtagelsesmulighed arrangeret af UVM-udvalget.
Den endelige udtagelse sker på baggrund af programridning i begge FEI-programmer under DM-stævnet på Broholm, hvor ekvipagerne vil blive bedømt af dommer Gunilla Nyman Faurby, berider Dennis Fisker samt mentor Birthe Lyder og landstræner Natalie zu Sayn-Wittgenstein.
Udtagelsen vil ske på baggrund af begge dages programridning samt bemærkninger fra iagttagelsen den 26. maj 2017.
Bruttotruppen består af:
Ekstra UVM-iagttagelse:
Afholdes af UVM-udvalget og afholdes på Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg torsdag den 25. maj 2017. Der er ikke tale om noget stævne, hvorfor der ikke gives point, præmier eller pønalitetspoint. Der rides her det alderssvarende indledende FEI-program.
Såfremt man er interesseret i iagttagelse med henblik på at komme i bruttotruppen, bedes man senest den 18. maj 2017 sende korrekt udfyldt tilmelding til Barbro H. Saul pr. post eller pr. mail til: barbrosaul@gmail.com (Blanket forefindes på DVs og TAFs hjemmesider) Umiddelbart efter arrangementet oplyses det, om ekvipagen inviteres til den efterfølgende dag, fredag den 26. maj 2017, hvor bruttotruppen samles forud for frasorteringen til den endelige udtagelse.
Indbydelse til UVM-bruttotruppen:
Indbydelse på baggrund af deltagelse i diverse championater til at indgå i bruttotruppen sendes af de respektive avlsforbund. Oversigt over heste vil desuden fremgå af de respektive avlsforbunds hjemmesider.
Iagttagelse med frasortering:
Der afholdes i 2017 kun en enkelt iagttagelse med frasortering. Det vil foregå på Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg fredag den 26. maj 2017.
Her skal ekvipagerne ride det alderssvarende Indledende FEI-program for UVM-udvalget. Der vil blive givet kommentarer, ligesom der vil være afsat tid til at kunne gentage enkelte øvelser fra programmet. Dagen afsluttes med en besked om hvilke ekvipager, der opfordres til at deltage i den endelige udtagelse.
Endelig udtagelse:
Udtagelsen vil ske den 8. og 9. juli 2017 på Broholm i forbindelse med DM-stævnet. Den 8. juli 2017 vil rytterne skulle ride det alderssvarende Indledende FEI-program. Der afsættes tid til justeringsforslag fra dommerne. Den 9. juli 2017 rides det alderssvarende Finale FEI-program. Afgørelsen om hvilke ekvipager, der skal repræsentere Danmark, træffes på baggrund af begge dages ridt og annonceres umiddelbart efter arrangementets afslutning. Dertil udnævnes 2 ekvipager i hver årgang som reserver.
Falsterbo-udtagelse:
Falsterbo Horse Show afholdes i perioden 8.-16. juli 2017, men UVM-udvalget har intet med udtagelse hertil at gøre, da det ligger helt i DRF-regi. UVM-udvalget vil dog gerne opfordre rytterne til at afstemme stævnekalenderen for den enkelte hest, således at hestene får de bedste muligheder for at vise sig optimalt. Udtagelse til Falsterbo Horse Show foregår ifølge deres propositioner via kvalifikationerne i Billund og Ringsted.
DRFs championat for ungheste:
De heste, der kommer til start for Danmark under UVM i Ermelo, vil have adgang til finalestævnet på Blue Hors, Randbøl i uge 41.
Wild-card:
Der kan i ganske særlige tilfælde uddeles et wild-card pr. land, som der særskilt skal ansøges om til UVM-udvalget. Ønsker man at komme i betragtning, skal der fremsendes video eller link til optagelse af programridning af såvel det indledende som finaleprogrammet i det respektive alderstrin. Optagelsen skal være UVM-udvalget i hænde senest den 20. juni 2017. Husk desuden at oplyse hestens livsnummer. Der svares via mail efter dommernes gennemsyn.
UVM-stævnet i Ermelo, Holland:
Vi tilmelder de udtagne ekvipager, men selve startgebyret indeholdt opstaldning vil være for egen regning. Der vil være mulighed for fælles indkvartering for rytterne for egen regning på nærliggende hotel.
Ved UVM-stævnet deltager de to chef d’équipe, som er behjælpelige under hele stævnet.
Krav til de udtagne ekvipager:
Da der er tale om et avlsarrangement under WBFSH, som kun Dansk Varmblod og Trakehner-Avlsforbundet i Danmark er medlemmer af, kan der alene udtages heste, som kan godkendes af de respektive avlsforbund, der efterser de enkelte hestes stamtavler.
Økonomi:
Omkostninger til transport mv. af ekvipagerne til såvel udtagelsen som til UVM-stævnet i Verden, opstaldning og startgebyrer samt udstedelse af internationalt hestepas (FEI-pas), kredsdyrlægebesøg inden afrejse afholdes alle af rytterne/ejerne. (Der er ikke krav om international rytterlicens for rytterne.)
Kort oprids over skæringsdatoer til UVM 2017:
1) 18. maj 2017: a) Deadline for fremsendelse af tilmeldingsskema med henblik på deltagelse i ekstra UVM-iagttagelse den 25. maj b) Deadline for fremsendelse af tilmeldingsskema med relevante oplysninger fra bruttogruppen med henblik på deltagelse den 26. maj
2) 25. maj 2017: Ekstra UVM-iagttagelse på Vilhelmsborg
3) 26. maj 2017: Samling med frasortering på Vilhelmsborg
4) 20. juni 2017: Deadline for ansøgning om wild-card
5) 8.-9. juli 2017: Endelig udtagelse til UVM 2017 ved DM-stævnet på Broholm
UVM-udvalget 2017:
Ane Marie Jensen (23 35 29 47) og Barbro H. Saul (41 69 49 00), som gerne besvarer spørgsmål.