Nina Marie Villadsen
B-stævnet i springning startede allerede onsdag på Vilhelmsborgs dejlige baner og løber frem til og med i dag.
I går havde dagens sidste tre klasser tiltrukket sig særlig opmærksomhed, da der var tale om iagttagelsesklasser til VM for unge springheste, som finder sted senere på året på Zangersheide.
Iagttagelsesklassen for 5-års springheste blev vundet af Christian Jansen på sit eget opdræt, hoppen Casandra e. Casir Ask/A’Khan Z med nul fejl i tiden 71,97 sek.
Kim Christer Andersen og RDH-hoppen Nørremøllehøj’s Ariel e. Bøgegårdens Apollo/Cajus (opdr. Uwe Thomsen) vandt iagttagelsesklassen for 6-års springheste mel en fejlfri runde i tiden 75,62 sek.
Endelig var det Søren Møller Nielsen og den kårede hingst Ci Ci Senjor Ask e. Cassini I/Contender der løb med sejren i iagttagelsesklassen for 7-års springheste efter de i tiden 74,72 sek. formåede at komme fejlfrit gennem banen.
Lørdag gik tillige en S1* klasse, som blev vundet af Torben Frandsen på Solos Consept med nul fejl i tiden 44,25 sek.
Se flere resultater her.