UVM i military har været en blandet fornøjelse

20-10-2019 18:30

LION D'ANGERS: Det var i går en spændende dag i terrænet ved UVM i military i Frankrig, hvor den danske rytter Camilla Eriksen faldt af og måtte udgå, mens Aistis Vitkauskas i dag med sin DV-hest har fuldført konkurrencen for 7-års

Copyright Ridehesten.com
Camilla Eriksen og Union Jack Z. Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Danmark er i år repræsenteret ved UVM i military i Lion d'Angers med Camilla Eriksen og den 6-årige Zangersheide-registrerede Union Jack Z e. Ulove des Charmes/ Songline xx (opdr. Louise Nielsen). Der har også været en enkelt DV-hest med til FEI/WBFSH's verdensmesterskab for unge militaryheste, og som ofte før er det med litauske Aistis Vitkauskas i sadlen, nemlig Windser Skovbo e. Wilkens/ Cajun Cadet xx (opdr. Finn Søgård Jensen).

For 28-årige veterinærsygeplejerske Camilla Eriksen har det været helt fantastisk oplevelse at være med på en hest, som hun har købt som 2-års og selv har redet op. Desværre endte hendes og Union Jack Z's deltagelse tidligere end planlagt, men hun er alligevel helt høj over stævnet.

–Terrænet er det smukkeste, jeg nogenside har set, og jeg ville ønske, at alle kunne få denne oplevelse. Vi kommer stærkt igen til næste sæson, fortæller Camilla.

Desværre var hun ikke i stand til at gennemføre terrænbanen lørdag, da ufrivilligt måtte ned fra hesten før tid ved forhindring nr. 10 "Ørnereden".

– Jack var rigtig godt kørende indtil spring 10ABC, hvor Jack sprang med så meget power ud over 10B, at jeg blev sprunget ud af sadlen. Ingen af os kom til skade, men jeg er simpelhen så ærgerlig, da det var det sidste, jeg troede, der ville ske, fortæller Camilla, der er faldet af til et stævne i 10 år og derfor synes, at det her er rigtig ærgerlig. Lige nu skal Jack sættes lidt ned i kondition og have ferie, og så ser Camilla allerede frem til næste år.

Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Bunden var et stort problem

Den 7-årige DV-hest Windser Skovbo er til start her ved stævnet med Aistis Vitkauskas, der rider for sit hjemland Litaen men er bosat i Danmark, hvor han har stiftet forretning og familie. Aistis fortæller, at Windser Skovbo er en rigtig fin hest, der har haft en rigtig god sæson, og de to har fuldført 7-års klassen hernede, selv om det har i år været meget udfordrende at ride i Lion d'Angers på grund af meget dårlige bundforhold på græsbanen, hvor der blevet redet dressur og ridebanespringning.

– Desværre var forholdene hernede i år meget skuffende. Dressur-  og dermed også springbanen var helt katastrofal for de sidste ryttere. Jeg red femte sidst af alle, og windser er meget følsom, så han havde det ikke let på den pløjemark, som det var blevet til. Men det lykkedes da at gennemføre, selvom det var lidt skuffende. Jeg havde håbet på lidt bedre resultat hernede, da vi har opnået rigtig gode resultater i denne sæson, fortæller Aistis.

6-års klassen blev vundet af hesten Cooley Lancer redet af engelske Piggy French, mens 7-års klassen blev vundet Happy Boy redet af Jim Price fra New Zealand. Se billeder af vinderne samt links til resultatlisterne HER.

Copyright Ridehesten.com
Aistis Vitkauskas og og DV-hesten Windser Skovbo på forhindring nr. 6. Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner