Unghingsten Blue Hors Dalian lever ikke mere

20-05-2020 12:54

Annika Knudsen Lorentsen

Avl

Hingsten Blue Hors Dalian, som tidligere på året opnåede godkendelse til afprøvning ved Dansk Varmblods Hingstekåring, er desværre død i en meget ung alder, bare 3 år gammel

Copyright Ridehesten.com
Hingsten ved Dansk Varmblods Hingstekåring 2020 sammen med Jesper Bisgaard Nielsen, som er avlskonsulent hos Blue Hors. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen

Blue Hors Dalian e. Dancier/Sir Donnerhall I er gået bort i en alder af 3 år. Hingsten deltog ved Dansk Varmblods Hingstekåring 2020 hvor han opnåede godkendelse til afprøvning med et 8-tal i helhed. Ved den efterfølgende 10-dages test i Tørring blev hingsten ligeledes godkendt og fik blandt andet kommentarene, at han var let ridelig og samarbejdsvillig og havde en taktfast, smidig og energisk trav. 

Desværre er den talentfulde hingst nu død, det meddeler Blue Hors.

– Vi har desværre oplevet et pludseligt og uforklarligt dødsfald, da Dalian uden forudgående tegn eller symptomer på sygdom har mistet livet. Vi er naturligvis meget kede af at miste en så ung og lovende hingst, men vi må vente på svar fra de undersøgelser og test der er igangsat for at identificere årsagen, fortæller Martin Klavsen, som er leder af Blue Hors' avlsafdeling. 

Dalian er fragtet til Københavns Universitet, hvor veterinære patologer skal foresøge at finde en forklaring på det pludselig dødsfald.

Copyright Ridehesten.com
Blue Hors Dalian. Foto: Ridehesten.com/Tine Luther
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner