Unghestene sprang på Bækgaarden (video)

04-07-2021 20:01

Bækgaarden Sportsrideklub har i weekenden været vært for et stort C-springstævne med i alt 745 starter fra fredag til søndag. Søndagens klasser sluttede af med 3 indledende kvalifikationsklasser til DRF og Pavo's Championat for ungheste. 

Dagens første indledende kvalifikationsklasse for DRF og Pavo's unghestechampionat for 4-årige heste havde 24 starter, hvor 8 af unghestene fik over 8.0 point. Klassen blev vundet sikkert af Jesper Meyenburg på hingsten Cordento II DWB e. Cornet Obolensky/Cardento (opdr. Linus Camitz) med 8.5 point. Anden pladsen gik til Vega Ask e. Big Star/Larimar (opdr. Stutteri Ask A/S) redet af Frida Munk Lassen, med 8.3 point, mens 3. pladsen blev vundet af Daniel Hals Cassøe og hoppen Gadgaards Carí e. Volstrups Cash/Godsend Du Reverdy (opdr. Lene Gadgaard og Hans Chr. Jensen) med 8.2 point.

I den indledende kvalifikationsklasse for de 5-årige ungheste havde Rikke Haastrup Kristensen travlt med tre heste i klassen, som alle blev placeret i top-6. Med hingsten Early F e. Eldorado van de Zeshoek/Ustinov (opdr. Helle Foged) placerede Rikke Haastrup Kristensen sig på første pladsen med 8.6 point. Christine Thirup Christensen og CC United e. Untouchable/Equest Carnute (opdr. Carsten Carstensen) kunne dele anden pladsen med Rikke Haastrup Kristensen og Can Talk To Me TD e. Catoki/Acorado (opdr. Trine D. Snitgaard Nielsen) med 8.5 point. I alt fik 13 ekvipager 8.0 point eller derover. 

Dagens sidste klasse var den indledende kvalifikationsklasse for de 6-årige ungheste, hvor 13 ekvipager kom til start. Karen Møller Rohde og hingsten Cassado Ask e. Casall (opdr. Jens Peter Mailund Schmidt) red sig til dagens højeste point og kunne derfor indtage første pladsen med 8.7 point. Christine Thirup Christensen havde to ungheste med i klassen og placerede sig på anden pladsen med hoppen CC Unik e. Untouchable/Equest Carnute (opdr. Carsten Carstensen) som er helsøster til hingsten CC United som Christine red på i kvalifikationsklassen for de 5-årige heste. CC Unik og Christine Thirup Christensen red til 8.5 point. Med Niarado Lille Lunden e. Diarado/Lambrusco Ask (opdr. Mikal og Preben Iversen) tog Christine Thirup Christensen tredje pladsen med 8.4 point.

Finalen i Pavo og Dansk Ride forbunds championater for ungheste afvikles på Blue Hors fra d. 14.-17. oktober.

Ridehestens fotograf har været til stede hele søndagen. Billederne vil være tilgængelig her på hjemmesiden i løbet af den kommende uge.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner