Unge ryttere godt fra start i Belgien

02-04-2026 11:29

Annika Knudsen Lorentsen

I denne uge er der Nations Cup-stævne på programmet for de unge ryttere på Sentower Park i Belgien, og flere af de danske ryttere kom godt fra start i går

Copyright Ridehesten.com
Emma Ponsaing med La Chance de Jade. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mange af de unge danske springryttere er i denne uge til start ved Nations Cup Youth Tour på Sentower Park i Opglabbeek, Belgien, og i går startede stævnet med mange gode danske resultater. 

Det første danske topresultat blev leveret fra morgenstunden i går, hvor Noomi Ahlm Pape sikrede sig andenpladsen i ponyrytternes small tour. Det gjorde hun sammen med ponyen Legends Rock e. Cheeky Bobby Sparrow.

Gårsdagens højeste konkurrence var en 145 cm-klasse for ungryttere, og her blev flere danskere placeret. Bedst af dem var Emma Ponsaing med La Chance de Jade e. Lord if de Chalusse/Corlando, som sluttede på en flot syvendeplads ud af hele 74 ekvipager.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det blev også danskere på både ottende- og niendepladsen, og de placeringer blev sikret af henholdsvis Clara Roesgaard Kristensen med AK's Cavalina e. Cachas/Chello (opdr. Andreas Künnemann og Hans Karsten Ingwersen) og Laura Sargent med Castino-Drum vh Juxschot Z e. Cigarat JVH Z/Dantos. Karoline Sloth Kjær sikrede den fjerde danske placering i konkurrencen, da hun sluttede som nr. 13 med Chacca Pezi H e. Chacoon Blue/Lord Pezi. 

Netop Karoline Sloth Kjær sikrede i går også en dansk sejr, da hun i ungrytternes lilletur, 135 cm, vandt i sadlen på Lucky Woman JR e. Casall/Chaman. I samme klasse blev Silje Frederikke Kristoffersen nr. 5 i sadlen på Actionbreak e. Action-Breaker/Baloubet du Rouet (opdr.  Linus Camitz).

I dag er der Nations Cup på programmet for children og ungrytter, mens pony. og juniorrytterne skal i aktion i deres Nations Cups fredag. 

Følg stævnets start- og resultatlister her.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen