Grethe Næsby
I den forgangne weekend er et nyt tiltag i sporten afviklet i form af indendørs DRF- mesterskaber i ridebanespringning. Sportsligt et meget flot arrangement med de bedste ryttere til start og en meget spændende 2. afdeling hvor mesteren skulle findes. Spændingen med 3 ekvipager i omspringning inden den endelige afgørelse faldt var en sportslig drømmesituation for arrangørerne og dermed tilskuerne. Til lykke til Tina Lund. Med kun 15 til start var det meget let for os tilskuere at bevare gejsten og klassen var afviklet efter en god halv time. Sådan skal det være, hvis vi skal trække sponsorer til sporten. Disse skal også plejes og gives oplevelser i bredeste forstand under et stævne. Klasserne skal pyntes med bredere underholdning i pauserne i form af korte indslag af humoristisk karakter. Det kunne være nogle shetlandspomyer i konkurrence over halmballer eller hvad ved jeg. Det behøver ikke at være dyrt, men vil blive husket. Vi er for få, som kan bevare gejsten i klasser med over 30-50 ekvipager uanset det sportslige niveau, og hvis vi ikke kan, hvordan skal vi så kunne forvente, at sponsorer og publikum i øvrigt kan. Dog skal der naturligvis være en balance mellem show og konkurrence. Jeg føler mig overbevist om, at baggrunden for DV's succes med Herning er netop denne balance mellem korte konkurrenceklasser blandet med alle de øvrige tiltag. Herudover er der jo også den del som handler om selve kåringen og unghestechampionatet. Skal vi fremover til store arrangementer forvente at få sponsorer med, skal de plejes og gives oplevelser for en meget bredere målgruppe end selve konkurrenceklasserne. Disse må ikke slavisk afvikles i løbet af stævnet med mere eller mindre skred i tidsplanerne. Det er ikke cirkus, jeg alene efterlyser, men oplevelser for medier og hele sponsorfamilien, uanset passion for selve ridekonkurrencerne. Målet skal være, at arrangementerne er økonomisk attraktive, og at rytterne ikke skal betale hele gildet i form af startpenge, opstaldning mv. Det vil også medføre, at klasserne kan blive mindre og sjovere at overvære for alle. Ofte er det en kendsgerning, at klasserne bliver mammutstore alene af økonomiske grunde, da det hele skal finansieres af indskud fra rytterne. I cirkus får de bedste artister løn og skal ikke betale for at optræde. Det skal også være målet for ryttere i ridesporten. Det opnår vi ikke uden nytænkning. Vi må ikke blive så selvglade så vi ikke krydrer arrangementerne med sjove indslag, hvor kun fantasien sætter grænser til små penge. Det er ikke prostitution, men markedsføring for at få flere til at se ridning også på højt niveau. Herved får vi gang i den gode cirkel som tiltrækker publikum, sponsorer og medier. Det er ikke en selvfølge med disse, derfor skal de som sagt plejes og gives gode oplevelser ud over det sædvanlige. Hvis vi ikke tænker nyt, vil det også blive vanskeligere at trække internationale stævner til Danmark, alene pga. krav om store pengepræmier som kan gøre det økonomisk umuligt, hvis der ikke kommer flere tilskuere og sponsorer. De kommer ikke af sig selv. De skal have oplevelser og føle at det var det hele værd. I sponsorarbejdet er der ikke tale om gaver, men noget for noget. Det skal vi leve op til for at udvikle sporten.
