Ukrainsk kunstner ved DM

01-06-2022 17:08

Ved DM i dressur i Uggerhalne i denne weekend får Kirstineholm Rideudstyrs stand om lørdagen besøg af en ukrainsk flygtning, der maler dyreportrætter

Copyright Ridehesten.com
Kirstineholm Rideudstyr har stand på stævnepladsen under DM i dressur. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ukrainske Kateryna Bortnyk er uddannet på kunstskolen V.Shkurinsky i sit hjemland. Hun er imidlertid flygtet fra Zhytomyr i Ukraine med sine tre børn og bor nu midlertidigt i Videbæk i Danmark. 

– Kateryna er passioneret dyreelsker, og hun tegner og maler især heste og hunde, fortæller Hanne Ejlersgaard, der er indehaver af Kirstineholm Rideudstyr, der har stand på stævnepladsen i Uggerhalne under DM i dressur.

Copyright Ridehesten.com
Et af Kateryna Bortnyks unikke postkort. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mens Katerynas og hendes families heste fortsat er i det krigshærgede Ukraine, gør hun brug af sit kunstneriske talent ved at male portrætter af heste og hunde i Danmark.

På lørdag er hun på Kirstineholm Rideudstyrs stand, hvor hun udstiller noget af sin kunst og sælger sine unikke postkort. Besøgende har mulighed for at bestille et portræt af deres hund eller hest på standen.

Copyright Ridehesten.com
Eksempel på et hesteportræt. Foto: Privat
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner