Ugens mest sete salgshest: Han er den bedste ven

14-01-2025 20:35

Ugens mest sete salgshest på Ridehesten.com er den 16-årige vallak, Hector, som blev købt til den nuværende ejer, Emilie Nielsen, som en konfirmationsgave. Nu er tiden inde til, at den rolige og betænksomme vallak skal finde sin nye bedste ven

Copyright Ridehesten.com
Søger du din nye bedste ven? Så kunne Hector være et godt bud. Foto: Privat

Den 16-årige vallak, Hector, er en rigtig gentleman, der tilpasser sig sin rytter, og som har været hos sin nuværende ejer, Emilie Nielsen fra Sønderjylland, siden hun blev konfirmeret i 2016, hvor vallakken var en gave fra Emilies forældre. Nu er han sat til salg på Ridehesten.com, og der er allerede flere henvendelser på den charmerende vallak. 

Hector er en knapstruppervallak på 170 cm, der af sin ejer beskrives som rar i al håndtering, og som en hest, der kan rides af alle. Særligt vallakkens personlighed, er noget helt specielt, fortæller Emilie: 

Han er bare den bedste ven, der knytter sig utrolig meget til sit menneske. Han har så meget personlighed. Han er så nysgerrig og har altid opmærksomheden rettet på sin rytter. Han er lidt en gadedreng, og siger sin mening, hvis han er utilfreds eller noget går for langsomt efter hans mening, det har vi grint meget af i stalden. Hans hvide øjne gør, at man kan se hans mening i øjnene. Han er en hest, der virkelig kan give dig et dømmende blik, fortæller Emilie smilende om Hector. 

Copyright Ridehesten.com
Hector har med sin nuværende ejer gået op til LA1 i dressur. Foto: Privat

Emilie håber at finde en ny bedste ven til Hector, som vil have en rigtig god allround hest, da han både kan bruges til dressur, spring, skovtur og er vant til at færdes i trafikken. Uanset størrelse og niveau, er Hector den bedste ven, man kan ønske sig, forklarer Emilie: 

Han tilpasser sin energi alt efter rytteren. Jeg kan godt lide det lidt vildt, men når min mor er oppe på ham, er han en helt anden. Hvis hun kommer ud af balance, så stopper han op og kigger på hende, indtil hun er klar igen. 

Hector sælges kun fordi Emilie er startet på studie i Aarhus, hvor hun nu læser en ingeniør i bioteknologi, så desværre kan hun ikke tage hjem for at ride Hector hver dag længere, derudover er økonomien på SU heller ikke helt hestevenlig, og derfor har Emilie taget det tunge valg om at sælge sin bedste ven: 

Jeg kan simpelthen ikke give ham den opmærksomhed, som han fortjener. Han er min bedste ven og jeg er hans. Selvom vi har været væk fra hinanden i lang tid nu, fordi jeg er flyttet til Aarhus, så ved han godt, når jeg kommer hjem. Så har vi fuldt fokus på hinanden, og jeg ønsker inderligt for ham, at han finder en ny bedste ven, der kan give ham opmærksomhed hver dag, afslutter Emilie. 

Se annoncen her. 

Copyright Ridehesten.com
Hector tilpasser sig altid sin rytter, og er en hest man kan stole 100% på, fortæller nuværende ejer, Emilie. Foto: Privat
Fakta
Skal din salgshest på forsiden af Ridehesten.com?

Ønsker du et hurtigt og sikkert salg? Så skal din hest være "Ugens salgshest" på Ridehesten.com. 

Ridehesten.com er Danmarks mest besøgte hesteside med i gennemsnit over 26.000 besøgende hver dag.

Vi huser i forvejen en populær salgsside med mange daglige besøgende, men nu har du muligheden for at skabe endnu mere opmærksomhed på din salgshest. 

Ugens salgshest på Ridehesten.com
Som ugens salgshest producerer vores redaktion en artikel om din salgshest.

Vi ringer dig op til et kort telefoninterview og skriver en artikel på 3-400 ord om din salgshest. Du har mulighed for at vælge 2-3 billeder fra vores store fotodatabase til artiklen.

Artiklen vil blive markeret som advertorial og ligge som topnyhed på ridehesten.com i minimum 2 timer.

Pris: 1250 kr. inklusiv moms.

Er du interesseret?
Kontakt Ridehestens redaktion, Trine Askjær Jensen og Thomas Bach Jensen, på mail info@ridehesten.com

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen