Ridehesten Junior

03-03-2008 11:14

Maja Golles

Så er Ridehesten Junior udkommet til alle vores unge abonnenter, rideklubberne og førende rideudstyrsbutikker. Se her, hvad du har at glæde dig til af sjove, informative og lærerige input i marts måneds udgave.

I Juniors martsnummer kan du igen blive bedre til at tegne heste: denne måned lærer du at tegne et hestehoved. Vi tager dig i ord og billeder med til JBK Horse Shows på Vilhelmsborg, du kan læse om månedens race, lipizzaneren og lære at løsspringe din egen hest. Få også hjælp til sporevalget og hør om en 35-årig pony, der stadig er aktiv rideskolepony for 30. år i træk på den samme rideskole. Vi bringer også en profil af Anne Bendix, som ved årsskiftet netop har taget springet fra ung- til seniorrytter. Du kan også se nogle af de lækre produkter, du vil kunne finde på messen Hest & Rytter ved Dansk Varmblods hingstekåring, som løber af stablen i næste uge. Derudover vil du som altid kunne finde den sjove tegneserie Baldur, få en flot plakat lige til at hænge op på dit værelse, se sjove billeder og deltage i månedens konkurrence, hvor du kan vinde et lækkert lammeskindsunderlag. Glæd dig til Junior i marts måned!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner