Udskiftning i 5-års UVM-hold

27-07-2023 09:07

Annika Knudsen Lorentsen

På grund af uheld har en af de ekvipager på Dansk Varmblods UVM-hold måtte melde fra det kommende UVM i Ermelo, og det betyder, at en ny ekvipager træder ind i truppen

Copyright Ridehesten.com
Sergio Morón Basoco med Svanegårdens Sick-Sack. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Inden længe afholdes der UVM i dressur i Ermelo, Holland, og tidligere på sommeren blev der sat navne på de ekvipager, der skulle repræsentere Dansk Varmblod ved mesterskabet for unge heste. 

Desværre har Merita Hagren med Alkaline e. Secret/ Zalmiak Firfod (opdr. Anette Blangsted) været ude for et uheld, der betyder, at de har meldte fra det kommende UVM, og det betyder, at der nu er plads til en ny ekvipage i truppen. 

Det er første reserven Sergio Morón Basoco der træder ind i truppen med hesten Svanegårdens Sick-Sack e. Secret/ Blue Hors Don Romantic (opdr. Stutteri Svanegaarden). 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Avlerparret Anna Marie Nielsen og Egon Molin fra Brønderslev er parret bag netop Svanegaardens Sick-Sack, og selvom de selvfølgelig er kede på Merita Hagren og Alkalines vegne, så glæder de sig over, at deres afkom nu skal til UVM. 

– Nogle gange føles det som om sorg og glæde går hånd i hånd på mange måder. Allerførst god bedring til Merita Hagren. Og kæmpe stort tillykke til Sergio, som er en fantastisk dedikeret rytter, at han og Sack skal til Ermelo. Vi glæder os som avler over at få den oplevelse, som kun er noget vi har drømt om, fortæller Anna Marie Nielsen. 

Hør dem fortælle om deres hest i videoen fra Dansk Varmblod nedenfor. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner