Tyske avlsforbund vil også til Sverige

20-01-2008 10:59

Britt Carlsen

Avl
Hannoveraner- og Oldenburgforbundene i Tyskland har sendt en andsøgning til Jordbruksverket i Sverige - de ønsker at starte en afdeling af forbundene op på svensk grund

Svaret fra Jordbruksverket blev dog negativt, ifølge loven kan de afslå en sådan ansøgning, hvis der allerede er en officiel godkendt stambogsførende forening for den aktuelle race. Er der risiko for at man ved en godkendelse kan påvirke avlsprogrammet eller racen i den eksisterende forening, kan Jordbruksverket afvise en sådan ansøgning, hvilket er sket. I Sverige findes Svensk Varmblod, hvis avlsmål er som de øvrige ridehesteavlsforbunds, så på den baggrund er ansøgningerne fra Tyskland blevet afvist. Desuden brændemærker tyskerne, i lighed med Dansk Varmblod, også deres heste, og det er forbudt i Sverige. - Det vil måske være sjovere med flere foreninger, men jeg ved ikke om det er en fordel for Sverige, såfremt der er flere forskellige hesteracer, udtalte Britta Lundström fra Jordbruksverket. Hun tror desværre ikke at de tyske forbund lytter efter deres svar og standser deres ekspansion. - Vi kan sige nej, men vi kan ikke stoppe dem. Kilde: Ridsport

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner