Tysk OL-guldvinder stiller op til DM i military

17-06-2009 16:32

Grethe Næsby

Ved DM i military på Skårup Overgård deltager mange store navne fra både ind- og udland, så det bliver et besøg værd - og et spændende DM!

Indskrivningen til 2009 udgaven af DM i military på Skårup Overgård ved Skanderborg er i fuld gang. Blandt årets deltagere bliver naturligvis den regerende danske mester Peter Flarup, der også deltog ved OL i Hong Kong. Men fordi klassen for første gang er åben for udenlandsk deltagelse, har andre internationale topryttere, herunder den tyske OL-guldvinder for hold i Hong Kong, Peter Thomsen, også mulighed for at prøve kræfter med det smukke og naturlige military terræn ved Skårup Overgård ved Skanderborg. Udover de nævnte ryttere stiller der ryttere fra Tyskland, Sverige og Litauen. Men lige så imponerende er det, at den 71-årige tidligere 3 dobbelte danske mester Johan Iversen, igen stiller op. Hans seneste mesterskab erobrede han i 2007. Så det er i år et meget spændende spørgsmål om, hvem der bliver dansk mester 2009. Banen er bygget færdig – og denne gang er banen bygget af den internationalt anerkendte banebygger Christian Zéhe. Stævnet finder sted i dagene 26.–28. juni. Alle dage er der gratis adgang for publikum, og for de morgenfriske starter fredagens dressurprogram allerede kl. 7, og fortsætter frem til kl. 19. Det kræver nogen tid at få de foreløbigt ca. 130 ekvipagers dressurprogram afviklet. Lørdagen står hele dagen på afviklingen af terrænprogrammet, programmet starter kl. 9.30, og om søndagen afgøres så hele konkurrencen med den sidste del af konkurrencen – ridebanespring, der også begynder kl. 9.30.

Ridehesten er naturligvis på plads ved DM i military, og du kan læse alt om stævnet i et kommende nummer af Ridehesten

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner