Tysk dominans i Grand Slam i Aachen

02-07-2023 18:33

Annika Knudsen Lorentsen

I Aachen lykkedes det i dag tyske Marcus Ehning at sikre sig sejren i den eftertragtede Grand Slam-konkurrence, Rolex Grand Prix of Aachen. Det gjorde han foran et begejstret hjemmebanepublikum, mens to af hans landsmænd sikrede sig de øvrige to top-3 placeringer

Copyright Ridehesten.com
Marcus Ehning med Stargold. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det har været en spændende eftermiddag ved det store CHIO-stævne i tyske Aachen, hvor der har været Rolex Grand Prix på programmet på springbanen. 

Her mødtes 40 ekvipager i den krævende Rolex Grand Slam-afdeling over to runder, hvor forhindringerne målte 160 centimeter. Det lykkedes fem ekvipager at ride fejlfrit i de to hovedrunder, og dermed skulle de ride om sejren og den 500.000 euro til vinderen i en omspringning. 

Her leverede tyske Marcus Ehning den bedste præstation i sadlen på Stargold e. Stakkato Gold. Han red endnu en fejlfri runde i tiden 45,12 sekunder, og sikrede sig dermed sejren med 0,61 sekunder ned til næstbedste resultat. 

Copyright Ridehesten.com
Daniel Deusser med Killer Queen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det næstbedste resultat stod tyske Daniel Deusser for i sadlen på Killer Queen e. Eldorado V. Zeeshoek. Killer Queen er en af de mest vindende heste i historien målt på præmiepenge, og i dag tog hun 300.000 euro med fra Grand Prix-klassen i Aachen. Daniel var den eneste anden udover Marcus, der formåede at ride fejlfrit i omspringningen.

Copyright Ridehesten.com
Philip Weishaupt med Zineday. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

På tredjepladsen blev det også en tysk rytter, da Philipp Weishaupt red den hurtigste runde i omspringningen, dog med et nedslag, og det sikrede ham en topplacering og 220.000 euro. Han red Zineday.

På femtepladsen blev det Rodrigo Pessoa, mens Engenio Garza Perez sikrede sig en flot femteplads. Både Pessoa og Perez red med et nedslag i omspringningen. 

Resultat fra klassen.

Ridehestens fotograf har været til stede ved stævnet i Aachen, og billederne vil inden længe kunne findes online på ridehesten.com.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner