Trude Hestengen norsk mester igen

26-05-2015 13:06

Norske Trude Kasparek Hestengen genvandt i pinsen det norske seniormesterskab i dressur

Norske Trude Kasparek Hestengen, der er gift med danske Lasse Kasparek Hestengen og bosat i Danmark, hvor parret driver Hestengen Dressage, erobrede i pinsedagene titlen som norsk seniormester i dressur - et titel som hun vandt første gang i 2013, og så igen i 2015. Trude har tidligere være norsk mester for ungryttere i 2003.

Det norske dressurmesterskab 2015 blev vundet med Trudes faste Grand Prix-partner, den 10-årige hingst Tobajo Pik Disney e. Tobajo Picez/ Walt Disney I, som er begyndt at få den afgørende rutine på Grand Prix-niveau. Mesterskabet kom temmelig overlegent i hus med mere end 21 point ned til andenpladsen. 

- Vi har været meget tilfredse med Disneys niveau, og at vores nye træningsmetoder virker så godt. Det er en stor tilfredsstillelse at se den forskel, der allerede nu er. Fx får han nu næsten kun 8 i piaffe og passage, fortæller Trudes træner Lasse Kasparek Hestengen.

Sølvet gik til Catharine Lorentzen Lund med Helios, mens Ellen Birgitte Farbrot, der også bor og træner i Danmark, tog sig af bronzen sammen med Tailormade Mr. Pink.

Faderen til Tobajo Pik Disney, Tobajo Picez, blev ved samme stævne også norsk mester, men for ungryttere med Helena Liholt Gulli.

Se resultatet HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner